Skoler bryder folkeskoleloven

Hver fjerde nordjyske skoleleder råber vagt i gevær over tilstanden i folkeskolen

AALBORG: Hver fjerde nordjyske skoleleder mener, at der ikke er penge nok til at levere en undervisning, der lever op til folkeskoleloven, og hveranden er af den overbevisning, at skolernes midler til specialundervisning af de svage elever ikke er tilstrækkelige. Samtidig finder hver femte skoleleder, at skolerne ikke er i stand til at tilbyde tidssvarende undervisningsmaterialer til eleverne. De nordjyske skolelederes pessimistiske udmeldinger afsløres i et rundspørge foretaget af NORDJYSKE Stiftstidende. 146 skoleledere er netop blevet spurgt i undersøgelsen, og godt 80 procent har svaret tilbage. - Der mangler sammenhæng mellem mål og ressourcer, siger formanden for de nordjyske lærere, Bjarne Krogh, Aalborg, om folkeskolen. De nordjyske skolelederes svar falder samtidig med, at undervisningsminister Ulla Tørnæs' hårdt tilkæmpede folkeskoleforlig fra november med al sandsynlighed kommer til at koste mere end de 281 mio. kroner, som hun er parat til at lægge ud til kommunerne som prisen for større faglighed og mere rummelighed i folkeskolen. Forliget, som skal have virkning i skolerne fra august, er endnu ikke på plads i forhold til Kommunernes Landsforening (KL), omend regeringen og KL har givet hinanden håndslag på intentionerne bag. - Jeg tror ikke, det kan gøres med de 281 mio. kroner, siger formanden for KLs børne- og kulturudvalg, Bjørn Dahl (V), borgmester i Roskilde. Han ønsker ikke at oplyse KLs krav, mens der forhandles, men lægger ikke skjul på, at KL opererer med et andet beløb. Blandt de mange uafklarede spørgsmål om et forlig, der endnu ikke er vedtaget ved lov, er også, om de ekstra penge skal formidles vis bloktilskuddene. I givet fald vil det få et skævt resultat. De små og hårdest trængte kommuner opererer på minimumstimetal, og er dem, der skal investere mest for at opfylde den nye lov, mens mere velstillede kommuner er på forkant med udviklingen. Nogle af dem har allerede givet flere timer i både dansk og matematik, som forliget lægger op til. Det gælder således Aalborg Kommune, ifølge rådmand Nils Bell (V), men alligevel har man regnet sig frem til, at forliget vil koste kommunen seks mio. kroner. 1. sektion, side 5