Skoler får ikke ekstra beløb til lovbefalet hjemmeside

Kulturudvalgsformand kalder lov det argeste lort

Sindal 21. september 2002 08:00

SINDAL: Inden 1. juli næste år skal alle folkeskoler i Sindal Kommune have en hjemmeside, hvor der er let adgang til at læse deres karaktergivning, værdigrundlag, evaluering af undervisningens kvalitet, læseplaner og en række andre oplysninger. Men det bliver en opgave, som den enkelte skole selv skal finde ud af at løse indenfor eget budget, for kulturudvalget vil ikke afsætte een eneste krone ekstra til formålet. For to af de seks skoler bliver det en større teknisk operation at tage fat på, for de har endnu ikke en hjemmeside. De fire andre skoler skal til at revidere indholdet på de etablerede hjemmesider. - De skal op at køre, og vi vil holde et møde med skolelederne om, hvordan man kan gøre det. Det skal lederne finde ud af, for kulturudvalget driver ikke selv skoler. Det kan måske blive svært for alle skoler at nå at komme med til 1. juli, og der bliver ikke nogen ballade fra os, hvis en skole ikke har en hjemmeside klar til den tid med de oplysninger, som loven kræver, siger kulturudvalgsformand Arne Boelt (S). Et snævert flertal bestående af regeringen og Dansk Folkeparti vedtog ved afslutningen af sidste folketingssamling "Lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v." Foruden folkeskolerne får loven også betydning for undervisning i Sindals ungdomsskole og musikskole. Arne Boelt lægger ikke skjul på sin holdning til loven: - Det er det argeste lort, som ikke kan bruges til en skid. Karakterer fortæller ikke noget som helst om skolens kvalitet, og jeg tror, vi rundt omkring i landet vil se, at karaktergivningen skrues op. Og hvem skal evaluere kvaliteten af undervisningen? Jeg har ikke noget imod, at skolerne vurderes på en hjemmeside, men det skal være på et ordentligt grundlag, erklærer han. I den forbindelse henviser han til det seneste nummer af skolebladet for Sindal Skole, hvor der er en opgørelse over, hvor afgangeleverne årgang 2000 gik hen efter 9. og 10. klasse. - Her kan man blandt andet se, at en stor del af eleverne i 9. klasse valgte at tage 10. klasse med, fordi 10. klassecentret ved skolen er berømt for at have et godt tilbud. Det kunne for eksempel være interessant at følge afgangseleverne indtil de blev 21 år, og se hvad de blev til. Det ville fortælle mere om skolens kvalitet end karaktergivningen, fortsætter Arne Boelt. Han uddyber sin kritik af karakterer som målestok ved at pege på de forskelle i baggrund, som elever på forskellige skoler har. I nogle skoledistrikter har en større del af forældre en håndværkerbaggrund, mens de andre steder er mere bogligt orienteret. Det smitter af på børnenes interesser og giver en mere naturlig forklaring på, hvem der går videre i uddannelsessystemet og hvorhen.

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...