Skoler kan spare energi

} HOBRO:Søbakkeskolen og Onsild Skole kan spare mange penge ved at udskifte deres gamle naturgaskedler. På Søbakkeskolen kræver det en investering på 240.000 kr., der er tjent hjem på fem et halvt år i energibesparelser. På Onsild Skole vil en investering på 180.000 kr. være tjent hjem allerede på fire år. Børne- og kulturudvalget har bestemt, at projekterne gennemføres under energisparepuljen. Lånet afdrages af skolerne via en reduktion i varmebudgettet, der svarer til den årlige besparelse.