Skolevæsen

Skoler også et hedt emne

JAMMERBUGT:Mad til ældre er langtfra det eneste emne, der optager vælgere og politikere i Jammerbugt Kommune. Skolerne er lige så varm en kartoffel. I Jammerbugt Kommune er der 21 kommunale skoler. De fleste er enige om, at der nok er for mange. Men det er de færreste, som hidtil har turdet sætte navn på, hvilke skoler de mener bør lukkes. Det er endnu et af de spørgsmål, der er sparket videre til det nye byråd. Endelig er der spørgsmålet om, hvem der skal være borgmester i Jammerbugt Kommune - den nuværende Mogens Gade (V) eller udfordreren, tidligere skatteminister Ole Stavad (S).