Skoler tyvstarter reform
Elever i Aalborg Kommune prøver skak, skydning og drama i en mere varieret skoledag
AALBORG: I foråret tyvstarter eleverne på Herningvejens Skole og Mou Skole i Aalborg Kommune den længere og mere varierede skoledag, som venter alle skoleelever, når folkeskolereformen træder i kraft efter sommerferien.
De to skoler deltager i Undervisningsministeriets forsøg, der skal undersøge, hvordan man bedst tilrettelægger en ny og anderledes skoledag, der sætter ekstra fokus på elevernes læring og trivsel.
På Herningvejens Skole sætter man kreativitet på skemaet. Det sker i samarbejde med drama- og musiklærere, men også en fysioterapeut, en bryder og en skakklub er i spil.
- Med projektet udvider vi skoledagen med tre til fem timer i en periode på ni uger. De ekstra timer skal bruges til at styrke elevernes sproglige færdigheder gennem musik, drama, billedkunst og bevægelse, bemærker skoleleder René Arnold Knudsen
På Mou Skole har man allerede udvidet skoledagen, så den lever op til reformens krav. Som led i ministeriets forsøg samarbejder skolen med Dansk Skoleskak og den lokale skytteforening for at skabe mere ro i klassen.
Erfaringen fra skak er, at spillet både kan hjælpe elever, som har svært ved koncentrere sig, og skak har også en virkning på elever, som har svart ved lære at læse og regne.
Undervisningsministeriet har afsat en pulje på 20 mio. kr. til forsøg med en længere og mere varieret skoledag. Aalborg Kommune har faet 452.500 kr. fra puljen, og de to folkeskoler bidrager også økonomisk.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.