Skoler

49 børn, der i dag er seks år og bor i Holmegård skoledistrikt, kunne begynde på Holmegårdskolen til sommer, men reelt begynder kun 19 seks-årige på skolen. Mange i distriktet vælger i stedet at lade deres børn begynde på Højene Skole. Årsagen er sandsynligvis bl.a. geografi, men Holmegårdskolen arbejder med at få problematikken afdækket helt. Skævvridningen resulterer i, at der bliver god plads på Holmegårdskolen, mens man mangler plads på Højene Skole. Begge skoler er netop blevet ombygget og renoveret. Holmegårdskolen for 32 mio. kr. Højene Skole for 11,5 mio. kr.