Skolereform vil styrke historiefaget

Resultaterne af den omtalte historietest blandt studerende på Århus Universitet kommer ikke bag på mig, men jeg køber ikke præmissen med, at resultatet af netop den stillede test skulle være udtryk for, at der er noget galt med historieundervisningen.

For jeg mener ikke, at svarene på alle spørgsmålene er viden, som man som ungt menneske eller samfundsborger i det hele taget nødvendigvis må kende for at kunne navigere i tilværelsen. F.eks. mener jeg ikke, det er så relevant at vide præcist, hvilket årstal Finland blev selvstændigt – derimod ville det være mere interessant at have viden om, hvilket land Finland blev løsrevet fra og hvorfor. Men uanset dette, så er der ingen tvivl om, at undersøgelsen bekræfter mine anelser om, at unge, som resultat af de meget løse og upræcise krav til indholdet i faget historie i såvel folkeskole som gymnasium, har et alt for tematisk kendskab til historie. Dvs. at selv om de ved noget om Ande Verdenskrig og om renæssancen, så kan de i alt for ringe grad placere vigtige historiske begivenheder og fænomener på en tidslinje eller i forhold til hinanden. Nogle mener, at løsningen på problemet er en skriftlig paratvidenstest i historie i gymnasiet. Det mener jeg ikke. Det betyder ikke, at jeg ikke ser det skriftlige element i historiefaget som utroligt vigtigt. Netop derfor har historie – sammen med dansk – den særlige status, der betyder, at faget for alle elever i gymnasiet kan inddrages i det afsluttende studieretningsprojekt på lige fod med det studieretningsfag, som eleven vælger at tage udgangspunkt i. Derudover fastholdes den særlige skriftlige opgave i 2. g, som fremover skal skrives i historie og/eller dansk. Slutteligt fastholdes naturligvis den mundtlige eksamen i historie. Yderligere undergår den centrale læreplan for historie pt en gevaldig opstramning, så det fremover bliver langt tydeligere, hvad eleverne skal kunne og vide. Jeg tror på, at vi kommer længere med en stærk målstyring – dvs. krav til, hvilken viden eleverne skal opbygge i studieforløbet - end med en detaljeret middel- eller metodestyring, som dikterer, at der skal afleveres x-antal skriftlige opgaver i faget undervejs. Krav om aflevering af x-antal skriftlige opgaver siger ikke noget om kvaliteten og indholdet af elevernes besvarelser. Læreplanen for historie foreligger inden for ganske kort tid, og der vil det med al tydelighed fremgå, at der bliver tale om en styrkelse af den historiske viden. Blandt andet vil der for første gang i mange år blive stillet præcise krav til elevernes viden om helt bestemte perioder og historiske begivenheder. Derudover vil læreplanen afspejle mit ønske om at få kronologien tilbage på dagsordenen i historiefaget, så de unge ikke blot har en "tematisk" viden om bestemte historiske begivenheder, men så de også tidsmæssigt kan placere disse begivenheder i forhold til hinanden. Men større historieviden handler ikke kun om at stille større krav til de unge i gymnasiet. For de unges viden om – og ikke mindst interesse for – historie grundlægges allerede i folkeskolen. Derfor er historiefaget i folkeskolen blevet styrket. For det første har vi ændret folkeskoleloven, så historie nu er obligatorisk i 9. klasse, hvor der tidligere var et "hul" i historieundervisningen fra afslutningen på 8. klasse til undervisningen i gymnasiet. Den obligatoriske projektopgave i 9. klasse skal fremover inddrage historie, og elevens præstation bedømmes med såvel en karakter som en udtalelse i modsætning til tidligere, hvor eleverne overhovedet ikke blev bedømt på deres viden og kunnen i historie. Det havde desværre som konsekvens, at mange elever og forældre oplevede, at ingen interesserede sig synderligt for deres udbytte af undervisningen i historie. Samtidig har vi i de centrale mål for faget præciseret kravene til indholdet – herunder elevernes kendskab til kronologi - i det hidtil meget "løse" historiefag. Vi har gjort "trinmålene" – altså de mål, som tydeligt beskriver, hvad eleverne skal kunne på de forskellige klasetrin – bindende, hvor de under den tidligere regering kun var vejledende. Tilsammen skal tiltagene sikre, at eleverne får maksimalt udbytte af undervisningen i det vigtige og centrale historiefag. Ikke mindst, så de rustes bedre til deres videre uddannelsesforløb.