Skolerenovering til 366 millioner kroner

Ingeniør og pædagogisk konsulent har lavet omfattende rapport, der viser, at det bliver meget dyrt at opgradere kommunens skoler

18
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Bangsbostrand skoleFoto: Bent Jakobsen

366 millioner kroner er prisen for at renovere kommunens folkeskoler, så de overholder folkeskoleloven. Det kan man læse i "Udviklingsplan - beskrivelser", en populærudgave af det, der er blevet kaldt skolernes bygningsatlas. Der er lagt op til, at udviklingsplanerne prioriteres på møde i Den Tværfaglige Politiske Styregruppe den 16. september. Meningen er, at udviklingsplanerne skal give de enkelte skoler inspiration til at være gode lære- og væresteder. Det såkaldte bygningsatlas skal nemlig være den styrende plan for fremtidig udvikling af skolerne, så malplacerede knopskydninger kan undgås i fremtiden. Rådgiverne konkluderer, at udviklingsplanerne er holdt nede på "rimeligt" niveau. Hensigten har været at finde forsvarlige pædagogiske og byggetekniske løsninger i eksisterende bygninger. Intet ville være nemmere end at foreslå nedrivning af bygninger med utidssvarende indretning - og derefter bygge nyt. Der er indgået mange kompromiser på nogen skoler, men alle planer er fremtidssikrede, så de svarer til kravene og intentionerne i folkeskoleloven. Der er altså ikke tale om luksusforslag. For små klasselokaler Alt for mange klasselokaler er alt for små, og der mangler grupperum. Derfor rummer bygningsatlasset mange forslag på flere skoler om at lægge tre klasselokaler sammen til to klasselokaler. På nogle skoler er der alt for lidt plads og for små lokaler. Her udnyttes lokaliteterne til bristepunktet. På andre skoler bemærker forfatterne, at der er "mange kvadratmeter i forhold til elevtallet". I enkelte tilfælde foreslår rådgiverne at nedrive bygninger og bygge nyt. Det gælder for eksempel Dybvad Skoles gymnastiksal, der er i dårlig stand og ikke kan bruges til noget konstruktivt. På Ravnshøj Skole foreslås ny tilbygning til både indskoling og udskoling. Der er simpelthen for lidt plads på skolen. Helt basale undervisningsfaciliteter i form af store klasserum, grupperum, og fleksibel indretning til holddannelse mangler på mange skoler. Det afspejler sig i økonomiske overslag over om- og tilbygninger, hvilket måske også synliggør, at skolen ikke er "bevaringsværdig", set ud fra et økonomisk synspunkt. Der mangler tidssvarende faglokaler, især på de mindre skoler. Faciliteterne for personalet er ikke optimale. De begrænser sig ofte til det velkendte klasseværelse med tilhørende tekøkken og et par toiletter. Enkelte skoler har lærerarbejdspladser og pædagogisk værksted. De mindre skoler Udviklingsplanerne på de mindre skoler er endog meget dyre at realisere, blot for at leve op til folkeskolelovens intentioner. Så skulle man måske overveje at ændre disse skoler til "indskolingsskoler" for børnehaveklasse til og med 3. klasse med en skolefritidsordning. Samtidig kunne man benytte lejligheden til at gennemføre enhedsstrukturen for både indskoling og SFO. Behovet for at opgradere faglokaler vil være minimalt på de mindre skoler. De yngste klasser kræver ikke faglokaler til hjemkundskab, håndarbejde, sløjd og fysik. Faglokaler er meget dyre at etablere eller renovere. Sidegevinsten vil være, at der skabes plads til andre påtrængende behov. "Indskolingsskoler" vil kunne styrke fagligheden på dette vigtige pædagogiske område og styrke samarbejdet mellem lærere og pædagoger. De små skoler står over for store krav, og det vil måske, på sigt, betyde lukning. Derfor kunne en mindre skole med en velfungerende indskoling, SFO, eventuelt tilstødende daginstitution og anden form for kommunal service være et aktuelt alternativ. Skolen vil ikke mindst stadig kunne være det naturlige samlingspunkt i lokalsamfundet. Udviklingsplanerne skal ikke betragtes som tilstandsrapporter. Beskrivelserne omfatter kun de bygningsdele, hvor konsulenterne foreslår ændringer. Udviklingsplanerne for de 19 folkeskoler, der er tilbage, når Volstrup skole, Munkebakkeskolen og Ørnevejens Skole lukker, er udarbejdet af eksterne rådgivere. Det er Frandsen & Søndergaard, Rådgivende Ingeniørfirma K/S og Vilsbølls Konsulent & Foredragsvirksomhed, repræsenteret ved ingeniør Ove Møller og pædagogisk konsulent Henrik Vilsbøll. De nævnte priser dækker alene håndværkerudgifter, og altså IKKE inventar, udearealer, omkostninger og moms. Overslagspriserne baseres på "runde" kvadratmeterpriser. Den endelige pris kan være anderledes afhængig af ønsker til kvalitetsniveau og følgearbejder som opgradering af tekniske installationer. NORDJYSKE Stiftstidende beskriver i den kommende tid udviklingsplanerne for de 19 skoler. Har Du en kommentar; send den til frederikshavn@nordjyske.dk eller NORDJYSKE, Tordenskioldsagde 2, 9900 Frederikshavn. Kilde: "Udviklingsplan, beskrivelser".