Skolesag til politisk behandling

Kulturudvalget skal se på spareforslag - inspektør klar med forslag

Skolevæsen 13. september 2002 08:00

HALS: Kulturudvalget skal have Socialdemokratiets forslag om højere klassekvotienter til politisk behandling, inden der i byrådet siges endegyldigt ja eller nej til forslaget. Det står klart efter et møde i økonomiudvalget, hvor det blev besluttet at sende spareforslaget en tur rundt om kulturudvalget for at få den bedst mulige behandling af sagen. Forslaget fra Socialdemokratiet betyder, at klasserne i kommunens folkeklasser vil kunne vokse til maksimalt 27 mod p.t. 25, og det vil med et ja i byrådet medføre, at der i skoleåret 2003/04 bliver tale om tre klasser færre end i indeværende skoleår. Det vil i 2003 give en besparelse på 388.000 kr. - for månederne fra august til december - mens den årlige besparelse herefter vil blive på 930.000 kr. Ikke begejstret På kommunens største skole, V. Hassing Skole, er skoleinspektør S.-E. Kragh Olsen ikke begejstret for forslaget, for mens han erkender, at nogle klasser sagtens kan klare at vokse, så er der også andre, der ikke kan. - Nogle klasser kan hverken socialt, adfærdsmæssigt eller indlæringsmæssigt klare at være mere end 18-20 elever, og når man derfor indfører et fast parameter, så kan det godt få nogle uheldige konsekvenser, siger S.-E. Kragh Olsen, der samtidig peger på, at de større klasser kan få en negativ indflydelse på arbejdsmiljøet. - Det hænger jo ikke helt sammen med de undersøgelser, der peger på, at et dårligt psykisk arbejdsmiljø for lærerne også kan hænge sammen med store klassekvotienter, siger han - og fortsætter: - Den nye folkeskolelov siger jo også, at der skal gennemføres en differentieret undervisning, og når alle elever skal følges og vurderes, så behøver man ikke at være den store matematiker for at finde ud af, at det bliver utroligt svært, når man ikke har så meget tid til den enkelte elev. Mens skoleinspektøren i V. Hassing Skole derfor fastslår, at en højere klassekvotient ikke er den rette vej at gå, så erkender han også, at det for politikerne er svært at foretage sig andet, hvis man vil spare på folkeskolen. - Det kan kun gøres ved at hæve klassekvotienten eller ved at skære i timetallet, siger han. Vil selv vælge Men beslutter kulturudvalget, at der skal spares på folkeskolen, ser S.-E. Kragh Olsen gerne, at man på ledelsesplan i skolerne får en indflydelse, når beslutningen er truffet. - Der skal ikke være tvivl om, at det er en politisk beslutning, hvorvidt klasserne skal være større eller ej, men vælger man at fastholde beslutningen, så vil jeg gerne have, at vi i skoleledergruppen får lov til at beslutte, hvilke klasser der skal ændres på. Det er ikke noget, politikerne skal beslutte, for de ved jo ikke, hvilke klasser der kan klare det, og hvem der ikke kan, siger han. Heri er inspektøren på Hals Skole, Vagn Andersen, enig, men derudover har han ingen gode råd til politikerne i kulturudvalget - selv om han som S.-E. Kragh Olsen ikke er lun på ideen om flere elever i klasserne. - Men jeg sidder også i en lidt mærkelig situation, hvor jeg får penge til anden etape af skolerenoveringen. Den vil jeg bestemt hellere have end et uændret elevtal i klasserne - uden at det dog skal tolkes som en fortale for at få højere klassekvotienter, siger Vagn Andersen med henvisning til den kendsgerning, at der i Socialdemokratiets budgetforslag for 2003 også er afsat 6,5 mio. kr. til den fortsatte renovering af Hals Skole. Åben for ideer I kulturudvalget er formand Sørn Nordhald (S) heller ikke begejstret for tanken om større skoleklasser - selv om han som socialdemokrat selv har været med til at indstille den. - Der er ikke nogen form for pædagogik i det her. Det er ren økonomi, erkender han - og erklærer sig modtagelig over for alle de gode ideer, der kan nå at fremkomme på området, inden sagsbehandlingen i kulturudvalget om 14 dages tid. Deriblandt vil Sørn Nordhald også gerne tælle forslaget fra S.-E. Kragh Olsen om at lade skolelederne få indflydelse. - Den tanke er mig aldeles ikke fremmed, siger udvalgsformanden, der samtidig også har gjort sig sine egne tanker om, hvordan en eventuel besparelse på området kan gennemføres på mest hensigtsmæssig vis. - Jeg så gerne, at der skete en differentiering, så indskolingen blev fritaget for det her. Men det er en rent personlig vurdering, og vi skal diskutere det meget grundigt i udvalget, hvor jeg vil være åben over for alle muligheder, fortsætter Sørn Nordhald.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...