Skolesnak mellem far og søn

Skolevæsen 18. september 2007 06:00

SKOLE: Min søn, der går i sjette klasse på Tilsted skole, kom forleden meget gal og oprevet hjem. ¿De siger, at de vil nedlægge 7.klasse og flytte den til Tingstrup Skole¿ ¿Nå for søren, hvem siger det?¿ ¿Det siger alle sammen, at det vil de nu¿ ¿Hvem er de?¿ ¿De siger, det er de folk i byrådet, der har bestemt det.¿ ¿Nå, det er da noget nyt, jeg troede, de ville lave nogen skoler om til undervisningssteder, men nu vil de så gøre noget andet, for de skal jo gøre noget¿ ¿Skal alle 7. klasser så flytte¿ ¿Nej, der, hvor der er valgt folk til byrådet, skal de vist stemme om det¿ ¿Så må vi se at få nogen valgt i Tilsted¿ ¿Det kan vi da ikke nå, for de bestemmer det på tirsdag.¿ ¿Allerede på tirsdag! Jeg vil blive på Tilsted skole i 7., det er et godt sted¿ ¿Ja, men du har desværre ikke så meget at skulle have sagt.¿ ¿Hvorfor vil de flytte syvende?¿ ¿Ja, de tror måske de sparer penge, men det gør de vist ikke, og så har vi en undervisningsminister. der siger, at 7. klasse hører til overbygningen, og den har vi jo ikke på Tilsted skole, og så siger mange, at sådan skal det være, det gør alle de andre, det er fremtiden, den kan vi ikke komme udenom. Så er der en professor, der siger, at små skoler ikke er godt, de skal være store. Så siger mange, ¿når en professor siger det, må det da passe¿. Så kan politikerne sige ¿Professoren, undervisningsministeren og vistnok de fleste siger, at 7. klasse hører til overbygningsskolerne¿. Så kunne man jo spørge ¿Er de fleste de bedste, eller bare de fleste?¿ ¿Det er godt nok svært at forstå, det her¿ ¿Ja, det er det, men desto sværere det er for os at forstå, desto nemmere er det for politikerne at sige ¿Eksperterne siger, at det er det bedste¿ og ¿nu har vi gjort noget¿ og ¿vi skal jo gøre noget¿ Men politikere skal også tage hensyn til alle de steder, de er valgt, og samtidig skal de få det til at se ud, som om det ingen betydning har. Det er svært at være politiker. Det er jo heller ikke ligefrem familiestemning, der har præget debatten i børne-, familie- og kulturudvalget. ¿De siger, der ikke er plads til os på Tingstrup, det er da ikke så sjovt at komme på en skole, hvor der ikke er plads. Så skal de til at bygge, det koster da også penge, så har de da ikke sparet noget¿ ¿Nej, men de har gjort noget, og så vil de nok sige at ¿på længere sigt, kan man komme til at spare noget¿. Hvor langt ¿længere sigt¿ er, er der ingen, der ved, men man skal jo heller ikke bekymre sig om fremtiden. ¿Hvorfor skal de egentlig spare?¿ ¿Åh, det er en lang historie. Den gang det blev besluttet at kommunerne skulle være større, så var der mange ting. som de nye kommuner skulle overtage fra det der hed amtet, for det var jo blevet nedlagt. En mand. der hedder Thor, nej. ikke ham med hammeren og tordenvejret, den anden Thor, han er finansminister. Han lovede. at nu ville honningen flyde til de nye kommuner, de ville få mange penge. Det var ligesom til jul, alle glædede sig, men den store julegave udeblev. Thisted Kommune mangler stadigvæk mange millioner, som de ikke har fået af Thor. Samtidig siger Thor, at det går så godt som aldrig før, at vi alle skal være glade, og at kommunerne er nogen store brokkerøve, som aldrig bliver tilfredse med deres ¿julegaver¿ fra staten. ¿Jeg gider ikke høre mere, men jeg vil blive på Tilsted skole i 7.¿

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...