Skolestart er en stor overgang

Der er mange nye ting at forholde sig til for børnene, når de begynder på deres ny hverdag i skolen

Mette Møller
og Bent Bach (foto)
Birgit Strandos er børnehaveklasseleder på Toftegårdsskolen i Jerslev.
Skolevæsen 8. november 2011 12:46

En seddel på klassens opslagstavle beskriver nogle spilleregler for, hvordan man er sammen med andre børn - og i garderoben hjælper en ansat fra SFO'en de små skolebørn med at få jakke på og huske tasken. Det er en stor dag og en alvorlig sag, når de små fem og seks-årige begynder i skole - men der er stadig hjælp at hente, og der er stadig tid til leg. NORDJYSKE er taget på besøg på Toftegårdsskolen i Jerslev for at få et indtryk af, hvor stor en overgang det egentlig er, når et barn siger farvel til børnehavne og goddag til skolen - og hvad de laver i den ny skolehverdag. Som tidligere fortalt i NORDJYSKE har Brønderslev Kommune en relativ stor andel af børn, der udsætter skolen et år - 19,3 pct. i år svarende til 94 børn - og næste år skal forældrene søge om udsættelse, hvis de ønsker det. Børnehaveklasseleder Birgit Strandos har erfaring fra begge verdener. Hun har været pædagog i Børnehaven Hedelund i Brønderslev, har for nylig været et halvt år på Hedegårdsskolen i Brønderslev som børnehaveklasseleder og er netop begyndt som fast børnehaveklasseleder på Toftegårdsskolen i Jerslev. - Det er en stor omvæltning. For nogle børn er det en stor verden at komme ind i med skole og fritter, som man skal forholde sig til, man skal til at have styr på sine ting og huske sine bøger. Men vi hjælper selvfølgelig, siger hun. Leg og skolearbejde Der er stadig plads og tid til leg, når børnene går i 0. klasse - samtidig med at skolearbejdet begynder at fylde. - I starten er det 50 pct. leg og 50 pct. skolearbejde. Vi prøver at vægte det, så det ikke er mere end en halv times skolearbejde ad gangen, så bliver de urolige, og så skal der ske noget andet, fortæller Birgit Strandos, der lægger noget legetid ind både før og efter skolearbejdet. - Efter jul skruer vi så lidt op for skolearbejdet, for så er de på vej til 1. klasse. Det med at holde det til en halv time ad gangen er af hensyn til børnenes koncentrationsevne. Ofte kan de ikke holde fokus længere og har brug for at lave noget andet. Bogstaver og tal Under skolearbejdet er der forskel på, hvor meget børnene når. Nogle bliver tidligt færdige og kan tage nogle ekstraopgaver, mens andre ikke bliver færdige og får lektier med hjem. Bogstaver og tal begynder de på - på en måde, hvor det elementer af af leg. - Vi dykker ned i bogstaverne, og de har lyde - S er lyden af en slange, giver Birgit Strandos som eksempel og viser, at der også er sat en slange-agtig bevægelse på bogstaver. Fagligt oplever hun, at niveauet steget. - Det, de kunne i 1. klasse tidligere, det skal de kunne i børnehaveklassen nu. Niveauet er blevet højt, og der er mere skole, vurderer hun. Mange børn kan også nogle bogstaver, inden de kommer i skole - og de vil gerne lære. - De er meget ivrige efter at få noget nyt, siger hun Fokus på det sociale Det er meget fokus på det sociale i 0. klasse. Legekammerater er vigtige, når man er fem eller seks år. - Det er vigtigt at lægge kræfter i det sociale. På Hedegårdsskolen er der udsat klassedannelse, hvor vi i samarbejde med SFO-pædagogerne iagttog de forskellige legerelationer for at finde ud af, hvem der skulle være sammen med hvem. Her laver vi meget fælles for de to klasser også, fortæller Birgit Strandos. Børnene lærer at lege med mange forskellige børn, og især i de første par måneder bruger de energi på at finde ud af, hvor de hører hjemme i den nye virkelighed. - Frem til efterårsferien har vi meget fokus på de sociale relationer, så børnene kan finde sig til rette. Der er jo altid en form for et hierarki, og de skal finde deres plads. Efter efterårsferien er det som om at børnene har fundet deres plads og der kommer en anden ro, fortæller Birgit Strandos. Børnene øver sig også i at sidde stille og række hånden op, før de siger noget. - Det er der rigtigt meget af. Vi begynder med rundkreds, hvor vi laver kalenderen. Børnene skiftes til det, og det kan godt være en udfordring for nogen at skulle op og stå foran andre og spørge, hvad dag det er i dag, fortæller Birgit Strandos. De får også fælles beskeder, og Birgit Strandos bruger piktogrammer for at vise, hvad der skal ske i løbet af dagen - det giver en tryghed for børnene at vide det. Det med at sidde stille og modtage kollektive beskeder kan godt være svært for nogle. - Hvis de har svært ved det, så finder vi en måde at hjælpe dem på, fortæller Birgit Strandos. En af måderne er at sætte elastikker mellem stolens ben, så børnene kan sidde og bevæge benene i elastikken uden at larme. De kan også få en ting i hånden at sidde og nulre med. De ting har noget med modenhed at gøre. - Modenhed afgør, hvor svært det er at vente, konstaterer Birgit Strandos. Der kan også være forskelle i parathed til at lære og kaste sig over noget nyt. - Nogle synes bare, det er enormt svært at lære alle de nye børn at kende og lære de nye voksne i SFO og skole at kende. Især dem er ikke er modne nok kan have det svært, siger Birgit Strandos. For andre børn er det spændende at komme i skole og noget de virkelig ser frem til. - Nogle børn er så klar, at de næsten går hjem den første dag og siger øv, vi har ikke lært bogstaver, smiler Birgit Strandos.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...