Skolestart med ble?

Først blev der lavet læseplaner til børnehaverne. Så blev børnehaveklassen obligatorisk og dermed reelt til første klasse.

Nu foreslår Venstres uddannelsesordfører Tina Nedergaard, at børnehaven skal være obligatorisk og en del af et samlet undervisningsforløb! Hun ønsker med andre ord franske tilstande i Danmark. I Frankrig starter børnene i skolen som treårige. Gid regeringen og dens støttepartier i skolepolitikken - Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet – somme tider ville stille sig selv spørgsmålet: Hvad er forklaringer på, at Danmark er blevet et af verdens rigeste lande, selv om vi ikke ejer råstoffer (ud over en smule olie)? Hvad er årsagen til, at vi har drevet det så vidt? Et oplagt svar: Det danske skolesystem og den kultur, som har båret det. Folkeskolen og friskolerne har uddannet danskerne til at være frimodige (antiautoritære), kreative og til at kunne arbejde sammen. Til at stå på egne ben. Vi har taget udgangspunkt i, at børn skal have lov til at udfolde sig på deres egne betingelser. Børn er ikke maskiner. Børn er individer og udvikler sig forskelligt. Det har skolen indrettet sig på. Heri ligger forklaringen på, at f.eks. danske ingeniører måske ikke hører til verdens fagligt dygtigste, men til gengæld er de verdensmestre i at få et projekt til at lykkes. Danskere kan få mennesker til at arbejde sammen. På trods af det danske skolesystems succes, er der i dag bred politisk opbakning til at spolere det med screenings, stadig flere prøver/test og nu forslag om skolestart så tidligt, at nogle børn knapt har smidt bleen. Selvfølgelig kan og skal skolen blive bedre. Selvfølgelig skal alle børn lære at læse og regne. Men de skal også blive gode til at lege – dvs. til at fantasere og til at udvikle ideer. Derfor bør vi videreudvikle, ikke afvikle, den pædagogik og den skole, som har skabt forudsætningen for den danske velfærd. (Venstre vil selvfølgelig argumentere med, at Frankrig klarer sig bedre end Danmark i PISA-undersøgelserne og derfor skal de danske børn i skole tidligere. Til det er kun sige, at PISA ikke måler alt og slet ikke de kvalifikationer, som er helt afgørende i et samfund, der skal leve af at få ideer og udvikle viden. For det andet klarer eksempelvis Sverige sig bedre end både Frankrig og Danmark i PISA. Baggrunden kunne være, at de svenske skolebørn får et måltid varm mad midt på dagen; at svenske forældre læser mere for deres børn end danske forældre og en bedre integrationspolitik). Det Radikale Venstre opfordrer til, at Danmark vedkender sig sine egne skolepolitiske succeser, frem for at lade sig inspirere af Sydeuropas gammeldags skolesyn. I øvrigt ligger både Italien og Spanien dårligere i Pisa-undersøgelsen end Danmark. Begge lande sender børnene i skole fra tre-fire års alderen. Lad børn beholde barndommen. Ellers ender det med, at de bliver lige så stressede som mange voksne allerede er. [ Elsebeth Gerner Nielsen, Langelinje 1, Kolding, er folketingsmedlem for Det Radikale Venstre.