AALBORG:Der står ikke et ord om skolestruktur i oplægget til forhandlinger om Aalborg Kommunes budget. Alligevel løb spørgsmålet om skolelukninger med det meste af debatten ved byrådets 1. behandling af budgettet.
Et stort flertal talte imod besparelser på især den almindelige undervisning, og SF og og K samt skolerådmand Anne-Dorte Krog (UP) og Felix Henriksen (UP) talte varmt for at undgå besparelser ved at lukke skoler, men V, S og DF afviste at skaffe millionerne ad den vej.
For V og DF skete det med henvisning til løfter givet under valgkampen for tre år siden, og Venstres borgmesterkandidat Tina French Nielsen pegede desuden på, at partiet ikke vil være med til at ændre skolestruktur baseret på en tre år gammel undersøgelse, idet hun henviste til serviceeftersynet af skolerne fra 2009.
Lukket forum forkert
Hun fandt det også forkert, at beslutningen om skolelukning i givet fald skal træffes i et lukket forum som en budgetforhandling.
- Skal vi deltage i det, skal det ske på baggrund af en grundig analyse og i fuld offentlighed, fastslog hun.
Skole- og kulturrådmand Anne-Dorte Krog afviste dels, at det er noget, der i givet fald har fundet sted i et lukket rum, dels at grundlaget er forældet.
- Der har været stillet forslag om det siden 2009, det er løbende analyseret, og alle der deltager i udviklingen af vores skole, er bekendt med situationen, sagde Krog
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.