Skoletrætte unge skal kunne se lyset

Produktionsskolen kan være med til at frigøre skolefremmede unges talenter og ressourcer

Carl Chr. Madsen
De unge vil alle helst være en del af mainstream. Men rammerne - vejen til ungdomsuddannelsernes døre, skal målrettes den enkelte, hvis vi skal nå målet, siger Carsten Meldgaard. arkivfoto: Kim Dahl Hansen
Ungdomsuddannelser 11. marts 2007 05:00

FREDERIKSHAVN: Vi vil ikke have et A og et B hold blandt vore unge. Derfor skal vi gøre en aktiv indsats, så vi får frisat de mange talenter og ressourcer, der ligger i den gruppe, der ikke er gearet til at gå den traditionelle skolevej til ungdomsuddannelserne. Det siger forstander Carsten Meldgaard, der som leder af Produktionsskolen i Elling har været med til at plante ansvar i massevis af rastløse unge og langsomt, men sikkert bringe dem tættere på en efterfølgende skolegang eller job. Og behovet for fokus på netop denne gruppe er helt afgørende. Om få år skal 95 ud af 100 unge gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er regeringen, der har opstillet målet, men alle er enige om, at det er nødvendigt for at sikre det danske velfærdssamfund på det lange sigt. For allerede i dag er der er nemlig ingen eller kun ganske få ufaglærte job. Opgaven er derfor bundet. Vore unge kommer ikke gennem tilværelse uden ungdomsuddannelser. I dag tager 75 ud af 100 unge en ungdomsuddannelse. Det gør de af sig selv eller efter passende skub fra deres forældre. Uanset årsagen, så er konsekvensen den samme. De gennemfører. Så dem er der ingen grund til at fokusere yderligere på. Det er de sidste 20 procent, der er de helt centrale. Spørgsmålet til besparelser er, hvordan får man dem gjort klar til at komme ind i det ordinære system. Hvilke pædagogiske stilleskruer, skal der røres ved for at sikre at denne store gruppes mange talenter og ressourcer frigøres og bringes i direkte hækkeløb mod en ungdomsuddannelse. Erfaringerne fra mange år på Produktionsskolen i Frederikshavn er, at der skal noget til at bryde det skolemønster ned, som har skabt skolefremmede unge. - Vi kender de unge og har gennem mange år arbejdet med dem om at skabe deres egen fremtid. Vi skal nu fortsætte det forløb og i tæt samarbejde med de ordinære ungdomsuddannelser skabe det løft, der gør at vi kan komme op på 95 procent af en ungdomsårgang i ordinær ungdomsuddannelse, siger forstander Carsten Meldgård. - For at nå målet er det vigtigt, at de skolefremmede unge kommer ind i et system, hvor man tager dem alvorligt - og opbygger det forråd, der kan gøre dem i stand til at koble sig på en ordinær ungdomsuddannelse. - Vi ved af erfaring, at nogle unge skal have et andet tilbud for at skabe grobunden for den uddannelses-parathed, som en ordinær ungdomsuddannelse kræver. Det tilbud har vi givet dem og har i den gamle Frederikshavn Kommune oplevet kolossal medleven fra politisk hold udfra devisen - alle skal have den chance, som vedkommende har brug for. - Og det er altså ikke alle, der umiddelbart er gearet til et skoleforløb. De skal have andre tilgange og vi kan i tæt parløb med andre uddannelser tilvejebringe det grundlag, der gør, at også de sidste 20 procent af de unge kan se dørene til en ordinær ungdomsuddannelse for enden af vores merit og forrådsskabende forløb, siger Carsten Meldgaard. Som vi har nævnt i NORDJYSKE i denne uge har staten stablet en række puljemillioner ovenpå hinanden i forhold til Erhvervsskoler og Produktionsskoler i Vendsyssel - og det giver et rygstød for det videre arbejde. - Men vigtigst er den politiske vilje til at skabe en ny storkommune, hvor vi går ret efter den målsætning at alle her skal have mulighed for at udnytte ressourcer og talenter. - Men det kræver at vi fokusere på de 20 procent og at vi indretter os efter deres behov. For lysten til at tage en uddannelse er bestemt til stede. De unge vil alle helst være en del af mainstream. - Men rammerne - vejen til ungdomsuddannelsernes døre, skal målrettes den enkelte, hvis vi skal nå målet, siger Carsten Meldgaard.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...