Skonnert er lastet med lokale øl

Fionia stævner ud på sommerens anden ølsmagningssejltur i aften

Helle Møller Larsen
Skonnerten Fionia er lastet med øl fra Thisted Bryghus til sommerens anden ølsmagningssejltur på Limfjorden. Arkivfoto
Turisme 1. august 2014 12:30

MORS: Skonnerten Fionia er lastet med lokale øl, når skibet i morgen aften stævner ud fra havnen i Nykøbing. Turen er den anden ud af tre, fortæller Bente Kristensen, turistchef i Morsø Kommune.

Ombord fortæller Aage Svenningsen, direktør for Thisted Bryghus, eller den tidligere vinkøbmand Ole Sørensen om en række øl fra bryggeriets udvalg.

- I får lov at smage lige fra det lyse til det mørke øl. Intet mindre end fem af slagsen. Find jeres egne øl-favoritter og køb med hjem samme aften, opfordrer turistchefen aftenens gæster.

Udover ølsmagning byder sejlturen også på naturoplevelser.

- I kan samtidig nyde den smukke sejltur på Limfjorden, hvor I ser hvor fantastisk flot landskabet på Mors og Salling er set fra søsiden, lover Bente Kristensen.

Under sejladsen serverer Morsø Turistbureau serverer lidt snacks. Der er afgang fra Nykøbing Mors Havn klokken 19 og hjemkomst klokken 21.

Inklusiv i prisen, 175 kroner, er to timers sejltur, ølsmagning og snacks. Tredje ølsmagningssejltur er tirsdag 19. august.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...