Skorstensbrand hurtigt slukket

Tyverier 25. marts 2003 07:00

En skorstensbrand hos Anna Nielsen, Tujavej 7 i Ø. Brønderslev, blev hurtigt slukket. Det var en nabo, der fredag aften ringede til Anna Nielsen, for at fortælle, at der var ild i skorstenen. Hun slog alarm til Falck. Beredskabsinspektør Preben Jensen fortæller, at branden blussede op, da Falck åbnede for luften, men efter at skorstenen var brændt ud, kunne den renses. JERSLEV Indbrud på Toftegårdsskolen Computerudstyr for 30000 kroner forsvandt i weekenden, da der var indbrud på Toftegårdsskolen i Jerslev. Tyvene kom ind ved at brække to vinduer op og løb blandt andet med nye og gamle computere og ti nye mus. MANNA Nordjysk Andel bestjålet I weekenden blev der stjålet en kraftoverføringsaksel fra Nordjysk Andels Manna afdeling. En kraftoverføringsaksel er en der overfører kraft til i dette tilfælde en gødningspreder. Den stjålne har en værdi af 5000 kroner. HALLUND Tyveri af dieselolie En beboer på Kjølskevej fik lørdag eller søndag stjålet 1500 liter dieselolie. Tyven(e) brød ind i en aflåst garage for at komme til tanken. JERSLEV Underholdning på vendelbomål Torsdag eftermiddag er der hyggeeftermiddag på Jerslev Forskole. Martha Skamriis, Hjørring, tidligere Skallerup, underholder på vendelbomål. Det er Egnsmindesamlingen for Jerslev og Omegn, der står for arrangementet. HELLUM Menighedsråd har regnskabsmøde Torsdag aften holder Hellum Menighedsråd regnskabsmøde i Kirkehuset på Kræmmergårdsvej 10 i Hellum. Mødet, hvor regnskabet lægges frem, er offentligt. BRØNDERSLEV Bankospil gavner ungdommen Brønderslev Menighedsråd har i aften bankospil i Brønderslev Hallen. Overskuddet går til de forskellige ungdomsafdelinger i Brønderslev Idrætsforening. TOLSTRUP-STENUM Barn under besættelsen Tolstrup-Stenum Pensionistforening har torsdag eftermiddag møde i klubhuset ved Tolstrup-Stenum Friskole. Forhenværende skoleinspektør Børge Christensen fortæller om at være barn under besættelsen. Samme dag er der tilmelding til en tur, der senere arrangeres til Aabybro Mejeri.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...