EMNER

Skorstensbrand i juni

SØNDERHOLM: Selv om kalenderen siger juni og sommer, så kan en skorsten godt blive overophedet. Fænomenet opleves næsten kun i den kolde tid af året, men onsdag eftermiddag udbrød der brand i en skorsten på en nedlagt landbrugsejendom på Skavnshøj ved Sønderholm. Ejeren havde oliefyret tændt, men skorstenen fungerer også som aftrækskanal for et fastbrændselfyr, og Beredskabscenter Aalborg regner med, at det er efterladenskaber fra fastbrændselfyret, der er brudt i brand. Antageligvis på grund af den varme røg, som oliefyret har sendt ud. Brandfolkene fik ilden slukket og har endvidere pålagt ejeren at få fat i en skorstensfejer. term