Bortførelser

Skorstensfejeren hurtigt anholdt

Sonja var væk i over et døgn

Sonja Emborg blev sidst set i live, da hun torsdag 31. juli sagde farvel til sin storebror i hjemmet i den lille landsby Mjels i nærheden af Ferslev, hvor hun boede sammen med sin far og broderen. Sonja havde lovet at blive hjemme for at lukke skorstensfejeren ind. Skorstensfejeren ankom ved 10-tiden, og hans bil holdt uden for huset indtil klokken 11.15. I dette tidsrum blev Sonja slået ihjel. Hjemmets køkken bar præg af tumult, men tilsyneladende mistede pigen livet nede i kælderen. En 86-årig nabo skulle også have besøg af skorstensfejeren og undrede sig over den lange ventetid. Naboen gik til sidst over til Sonja Emborgs hjem, hvor skorstensfejeren sagde, at han snart var færdig. En halv time senere fik naboen sin skorsten fejet. Derefter kørte Jan Beblein den døde pige ud til en spejderhytte fire kilometer fra Mjels, hvor hun blev smidt. Det er uklart, hvor lang tid gerningsmanden opholdt sig ved spejderhytten - politiet har ikke kunnet få tidsforløbet til at passe med Jan Bebleins egne forklaringer. Klokken 15.15 kom Sonjas far hjem fra arbejde og undrede sig over, hvor Sonja var. Hun blev efterlyst samme aften, og politiet satte omgående en større eftersøgning i gang. Hurtigt i forløbet kom skorstensfejeren ind i billedet, og det stod også hurtigt klart, at hans forklaringer ikke hang sammen. Blandt andet hævdede han i første omgang, at døren var låst, da han ankom til Sonjas hjem. Derfor skred politiet fredag 1. august klokken 7.35 til anholdelse af Jan Beblein, der blev sigtet for bortførelse. Op ad dagen blev eftersøgningen intensiveret med helikoptere og hunde, og ved 18-tiden blev Sonjas lig fundet. Lørdag 2. august klokken 7.15 blev Jan Beblein fremstillet i grundlovsforhør, hvor han nægtede sig skyldig i drab, men erkendte at have forvoldt pigens død. Han nægtede også, at ugerningen havde et seksuelt motiv, hvilket han har fastholdt lige siden. I de kommende uger og måneder arbejdede politi og retsmedicinere på højtryk for at finde beviser for et seksuelt overgreb, men det nærmeste, man er kommet, er fundet af et blodunderløbent mærke i offerets kønsdele.