Skotsk folkemusik i særklasse

Skotland 23. september 2002 14:40

HJØRRING: Siger man Skagen Festival, siger man lige så naturligt skotske The McCalmans. Men denne gang gælder det helt exceptionelt Hjørring, for Musikforeningen "I Morgen Er Det Jul, Mor" har formået at få selve ambassadørerne for den traditionelle skotske folkemusik til byen ved en koncert på Sysseltinget onsdag aften 2. oktober. Som noget meget kendetegnende for The McCalmans er det ofte blevet sagt, at de leverer varen - hver gang. De er musikalske som få, og som deres varemærke har de en suveræn tre-stemmig harmonisang med og uden instrumenter. Trioen har nu turneret i mere end 35 år, idet McCalmans for første gang gæstede Danmark tilbage i 1966. Billetsalget er begyndt fra Pladehuset i Østergade i Hjørring, og billetterne koster 80 kr.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...