Musik

Skotsk-irsk musikcafé

Der bydes på skotsk-irsk folkemusik i Frøstrup Kulturcenter lørdag 22. februar. Musikken leveres af Paddy Doyles, som har været aktiv i fem årtier og har optrådt i Frøstrup adskillige gange. I spidsen står grundlæggeren Alan Klitgaard, som også er kendt som studievært i Danmarks Radio. En anden af veteranerne er Rod Sinclair. Men der er også yngre kræfter med i Paddy Doyles. Det er Leif Ernstsen (harmonika), Bjarne Schmidt (banjo og bouzouki), Steffan Sørensen (bas og violin), Morten Alfred Høirup (guitar) og Rasmus Zeeberg (guitar).