Europæiske union

Skotsk nationalparti vil nok stemme imod brexitaftale

- Skotsk uafhængighed er uundgåeligt, siger lederen af det skotske nationalparti, Nicola Sturgeon.

Den skotske førsteminister, Nicola Sturgeon, siger til BBC, at hendes parti formentligt vil stemme imod en brexitaftale, og hun understreger, at skotsk uafhængighed vil komme - "at det er uundgåeligt". Foto: Russell Cheyne/Reuters

Den skotske førsteminister, Nicola Sturgeon, siger til BBC, at hendes parti formentligt vil stemme imod en brexitaftale, og hun understreger, at skotsk uafhængighed vil komme - "at det er uundgåeligt". Foto: Russell Cheyne/Reuters

Den skotske førsteminister, Nicola Sturgeon, siger til BBC, at hendes parti formentligt vil stemme imod en brexitaftale.

Hun understreger samtidig, at skotsk uafhængighed vil komme - "at det er uundgåeligt".

Sturgeon siger, at hun forudser, at den britiske premierminister, Theresa May, vil nå frem til en "løst sammensat" aftale om at forlade EU, som parlamentet skal godkende uden videre.

- Et sådant udfald er uacceptabelt for os, siger Sturgeon, som leder Det Skotske Nationalparti (SNP).

Sturgeon siger, at hendes parti vil tage de næste skridt i forbindelse med skotsk uafhængighed, når brexit er på plads.

Hun tilføjer, at hun ikke vil stå i vejen for endnu en EU-folkeafstemning i Storbritannien.

- Vores parlamentsmedlemmer ville uden tvivl stemme for en ny folkeafstemning om brexit, hvis en sådan afstemning kommer op i London.

Theresa May har afvist, at der kan komme en ny folkeafstemning om EU.

Der er imidlertid en del fremtrædende politikere, som siger, at det er mest demokratisk med en ny afstemning, hvor vælgerne får chancen for at sige, om Storbritannien skal forblive i EU.

Det gælder blandt andre Labours brexittalsmand, som har sagt, at hans parti i givet fald ville kunne støtte en ny folkeafstemning.

SNP holder i de kommende dage partikongres i Glasgow.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst