Skoven er god for hjernen

Skoven er altid i bevægelse, men især i morgen

Søndag vrimler det i de danske skove med alskens skovfolk - lige fra naturvejledere til skattejægere, orker og trolde - for at tage imod besøg inde fra husene. Anledningen er Skovens Dag, der i år har temaet ”Skoven i bevægelse”. - Skoven er jo altid i bevægelse, døgnet rundt, 365 dage om året, men søndag får den på alle tangenter, smiler Søren Risborg, der er naturvejleder i Rebild Kommune, og forleden hjalp til, da 5. klasseelever fra Karensmindeskolen var på besøg i Støvringskolernes egen økobase. Det er en stort rustik træhytte med plads til bål og en hel skoleklasse. Tirsdag var det pigerne, der cyklede de ni kilometer fra Støvring for at komme i skoven, onsdag var det drengenes tur til en dag i duften af frisk træ og bål. De fældede træer, snittede knager, bagte pandekager og lærte om at begå sig i skoven, for eksempel hvorfor man ikke skal hugge løs i træer, der ikke skal fældes, at april er en dårlig måned at nærme sig en grævlingegrav og at margarine er god til at fjerne harpiks med. Og det giver god mening at vise skoven frem, både på søndag og til hverdag. Sløjdlærer Leif Jensen siger, at der sker noget med børnene, når de kommer i skoven. De falder ned, bliver opmærksomme, oplever sammen og går ikke og irriterer hinanden. - Skoven gør noget godt ved hjernen, siger han. - Det er godt at komme væk fra computeren. Vi sidder alt for meget, rører os for lidt og bliver federe og federe, siger Søren Risborg, der dog samtidig kan konstatere, at skoven aldrig har været brugt så meget og af så mange som i dag. Forskellen i forhold til tidligere er, at det i høj grad sker under organiserede former. I Rold Skov er den 23 kilometer lange mountainbikerute for eksempel blevet en stor attraktion, som trækker cyklister til langvejs fra. Rollespillerne har fået deres egen område, og skoven hjemsøges af medlemmer af den internationale skattejæger-organisation Geocaching. Søren Risborg selv har som opgave i år at få skolebørn ud i skoven, næste år gælder det dagpleje- og børnehavebørn og i 2009 ældre fra kommunens ældrecentre. Ok med en tur i skoven Der er selvfølgelig også dem, som Søren Risborg kalder ”de stille skovvandrere”, men de fleste deltager i noget organiseret, og det er ikke længere naturligt for børnene at tage i skoven for at lege, siger han. Det er der nu ikke alle drengene fra Karensmindeskolen, der giver ham ret i. Christian Andersen for eksempel har da bygget en hule fem meter oppe i et træ og synes, det er hyggeligt at gå i skoven med sin hund, men han har også en onkel, der har en skov. Eller den væltede jo i skoven, så Christian sammen med sin far og onkel måtte fælde, save og rydde op en hel måned. Christoffer Olesen siger også, at det hænder, at de nogle stykker tager ud i skoven, men at skovtur står ikke på programmet hjemme hos Olesens. Lidt efter siger han: - Hvis jeg skal være helt ærligt, så er det sjældent, jeg er i skoven, men når det sker, er det godt nok ... for man får frisk luft. Christoffer har lige fældet sit aller første træ sammen med sin navnebror, der hedder Kragelund til efternavn. De er godt ret tilfredse med at få træet ned, selv om lige måtte have et råd fra Christian om at trække den baglæns for at få det ned at ligge. Hjemme hos Kristoffer Kragelund er søndags-skovturen en kendt begreb. Og det er ok, siger han, men hvad siger han, helt ærligt, når han bliver kaldt på skovtur. - At jeg lige skal være færdig med det her spil, griner han og bedyrer, at det er ok, når familien først er komme tud i skoven. Christoffer Olesen kommer i tanke om farmor og farfars lille skov oppe ved Blokhus. - Der kan jeg godt lide at komme. Der har jeg bygget huler sammen med min søster og vores kusiner, siger han. Johan Kollerup har ikke så langt at cykle hjem som kammeraterne. Han bor nemlig i Gravlev, tæt ved økobasen, så han kommer vel tit i skoven? - Neeeej. Det gør jeg ikke, for jeg har så meget andet - jeg spiller fodbold i AaB - så jeg har ikke rigtig tid, siger han, der var noget uheldig under snitteriet. Det gik ud over en pegefinger, som måtte bindes ind, og så var Johan sat ud af spillet. Et stykke tid. Publikumsvenlig - Se, nu er han igang igen, siger Lars Wachmann, og glæder sig over, at det at grene en træstamme af med en økse har fået Johan med igen. Lars Wachmann har sammen med forstelev Helene Davidsen fornøjelsen af at lære børnene at fælde et træ, med forhug, faldretning og hjelm på. At have respekt for arbejdet og naturen omkring dem. Og det er en fornøjelse, for børnene tager bare fat, og gør som det bliver sagt. Og selv om det regnede i timevis, da pigerne var i skoven dagen før, så var der ingen, der mukkede. Der er altså mange gode grunde til at komme ud i skoven, synes skovfolkene, og Søren Risborg roser skovmyndighederne for at have satset på en mere publikumsvenlig skov. Det er ikke kun sket med økobaser, bålpladser og stier, men også med den måde man er begyndt at drive skov på - efter stormene gjorde det tydeligt, at det var uhensigtsmæssigt at plante et stort areal til med én slags træ på én dag og så høste det 60 år senere, hvis skoven da ikke væltede 20 år forinden. I dag lader man skoven vokse naturligt frem, og så får man en langt mere varieret skov både, hvad angår træsorter og højder på træerne. - Det er imponerende, lyder det anerkendende fra naturvejlederen om statsskovens spætten handling efter ordene.