Rebild

Skovens gamle håndværk

Lørdag er der mulighed for at opleve kulsviernes gamle håndværk helt tæt på

Arkivfoto: Martin Damgård

Arkivfoto: Martin Damgård

ROLD SKOV: Klokken 14 i eftermiddag tænder kulsvierne milen for at forvandle 10 – 15 rummeter bøgebrænde til trækul. Milen stables om formiddagen, og hvis nogen er interesseret i at hjælpe til, er alle velkomne til at tage fat eller bare kikke på

Når der er tændt op, passer kulsvierlauget milen indtil søndag over middag, hvor der lukkes ned. Miles skal køle af i løbet af ugen og kulsvierlauget håber, den er afkølet til næste weekend, hvor den tømmes.

Årets kulsvidning er flyttet til den nye kulsvierplads tæt på Vedstedskovhus lige bag røverknolden ved Rebild. Der er mulighed for at parkere på rastepladsen ind til Vedstedskovhus og modsat vejen op til den gamle kulsvierplads i de meget kuperede Rebild Bakker - er der her flad grusvej ind til den nye plads, så handicappede og familier med klap og barnevogne, nemt kan komme ind til stedet.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.