Frederikshavn

Skovlegepladsen der blev væk

NATUR:Hvis du tager en tur i Bangsbo Dyrehave, og leder efter skovlegepladsen, får du det svært. Skovlegepladsen er der nemlig ikke mere. Skovlegepladsen er taget ned, idet den trængte til en renovering. Den har efterhånden også været brugt rigtig meget igennem flere år. Derudover er der kommet nye legepladsregler, som gør at de aktivitetsmuligheder der var derude, ikke levede op til de nye krav. Derfor var vi nødt til at pille de gamle legeredskaber ned. Vi har igennem vinteren arbejdet med at finde en god løsning som erstatning for legepladsen. Vi har arbejdet sammen med PMU i Sindal, som har en stor erfaring på området, og vi har fundet frem til en god ny legeplads. Vi glæder os til at præsentere den nye legeplads for publikum her inden sommerferien. Den nye legeplads bliver etableret med gynger, gå planker, skib, vikingeborg, bålplads og meget , meget mere. Som noget nyt bliver der etableret et stort overdækket madpakkehus, hvor man kan sidde og spise madpakker og ellers hygge sig, også når det regner. Midler fra Børne og Kulturforvaltningen, Bangsbo Området, og Park og Vejforsyningen samt EU midler har gjort at det kan lade sig gøre, idet det er en stor økonomisk mundfuld at komme igennem sådan en stor renovering. Hele renoveringen kommer til at koste omkring en halv million. Det er Park og Vejforsyningens håb, at den nye legeplads bliver godt modtaget. Når den er færdig bliver der en officiel åbning, hvor vi vil invitere en masse børn, som kan være med til at åbne legepladsen.