Skovsgård Børnehave fyldte seks år

Aalborg 15. september 2002 08:00

SKOVSGÅRD: Skovsgård Børnehaves seks års fødselsdag blev markeret med indvielse af en ny legeplads, og Steffan Andersen på fem år fik som den ældste dreng i børnehaven fornøjelsen at klippe den røde snor med en guldsaks som et symbolsk tegn på åbningen. De 45 børn og deres forældre hørte souschef Alice Hedegaard fortælle om den nye legeplads, der var fremstillet af tre elever fra et træ- og landskabsplejekursus hos Teknisk Skole i Aalborg. Efter åbningen var der heftig aktivitet på pladsen, der nu bl.a. rummer en eventyrgrotte, et klatrestativ, en portal, bålplads og en krokodille udskåret i sitkagran af Uffe Gitz-Johansen. Forinden havde køkkenleder Aase Poulsen serveret guldburgere for børnene, men de voksne fik kaffe med tilhørende frugtlagkager. mich

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...