Skovsgård måtte nøjes med et point mod Brønderslev

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Supporterne var på plads

SKOVSGÅRD:I store dele af første halvleg var Brønderslev sjældne gæster på Skovsgårds banehalvdel. Der blev spillet pænt fodbold med gode kombinationer, men afslutninger blev det ikke til i hjemmekampen i serie tre mellem Skovsgård og Brønderslev - Skader er et problem for Skovsgård, siger træner Ulrik Overgaard som kommentar til kampen, der endte 1-1. Det bliver til meget spil på midten af banen, men også gode angrebsopbygninger, der ikke bliver omsat i mål. Vi gik efter tre point, men sådan blev det ikke. Et point er ikke til meget. Jeg synes, vi spillede flot fodbold i store dele af kampen, men det er tydeligt, at vi med de mange skader ikke er så farlige, som vi kunne være, siger træneren. De sidste 15 minutter af første halvleg overtog Brønderslev mere af midtbanen, men stillingen var 0-0 ved halvleg. - Lidt tamt, var en tilskuers kommentar. I anden halvlegs første minut var det stolpe ud for Skovsgård, og flere skader kom til. En udskiftning af en af holdets tidligere støtter, Ole Iversen (Iver), kom på banen, og det er altid populært, når han kommer ind. Efter 25 minutter tog Morten Rasmussen (Brazil) sagen i egen hånd, og med stor vilje og energi fik han scoret. Det var et mål, der viste, at med en målrettet indsats er der mulighed for at score. Nu var troen der på en 1-0 sejr, men med ti minutter tilbage fik Brønderslev et helt unødvendig mål. En tilfældig bold havnede i straffesparksfeltet, der var overbemandet af Skovsgård spillere, men ingen tog sig mod til at sparke væk, og stille løb bolden over målstregen. jk