Aalborg

Skovsgård på tredjeplads

SKOVSGÅRD:Siden Skovsgård Boldklubs nedrykning fra serie 3 til 4, har det gået rimeligt godt, fortæller holdets træner Niels Kronborg. - Vi mistede seks spillere efter nedrykningen, og det har da betydet meget, men det har også en betydning, at vi har fået to nye på holdet, siger han. Sune Myrup er efter ophold i København tilbage, og Henrik Nørgaard, der tidligere har spillet for Ørebro, er ny på holdet. Holdet består i øvrigt af et væsentlig yngre hold i forhold til sidste år, siger Niels Kronborg, som tror på en god placering i indeværende sæson. Efter fem kampe har Skovsgård 12 point på tredjepladsen. Senest blev det til tre lette point mod AaB, som ikke kunne stille hild og derfor meldte afbud.