Skovtur i gourmetland

6
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Tournedos a la Rold Storkro.

Den udtjente vittighed om at være ”helt i skoven” ligger fremme på tungespidsen, da vi en lørdag aften har tilbagelagt køreturen gennem Rold Skov og arriverer ved Rold Storkro. Det er svært at forestille sig en smukkere beliggenhed for et spisested: På en plet midt i Danmarks største skov, lige ved siden af Rebild Bakker, har kroen siden 1958 fungeret som spise- og overnatningsted. De senere år har storkroen ikke mindst været et populært hjemsted for selskaber og weekendophold, og denne aften har vi bestilt bord i stedets Panorama-restaurant for at teste køkkenets formåen. Restauranten må siges at leve op til sit navn. Tjeneren gelejder os hen til et vinduesbord - heldigvis. Udsigten over det smukke landskab og en indhegning med rådyr er ganske betagende, og dem, der måtte falde helt i svime over de prikkede bambier i folden nedenfor restauranten, bliver beroliget ved et kig på menukortet. Her fremgår det, at dyr af eget opdræt ikke serveres på restauranten, der ellers er kendt for sit udvalg af vildt i jagtsæsonen. Menuen skifter Men denne juliaften, et pænt stykke uden for jagtsæsonen, er der andre ting på kortet. Køkkenchef Martin Kronborg skifter menuen fire-fem gange om året, og udover et alsidigt a la carte-udvalg føler vi os svært fristet af stedets gourmetmenu, som fåes som tre-, fire- eller femretters. Min medspiser napper alle fem retter (435 kroner), mens jeg plukker fire retter a la carte. Der er forlods sørget for vand og brød på bordet, og mens vandet kommer fra skovens egne kilder og tager sig præsentabelt ud i patentflaske, er det mindre appetitligt, at brødet står skivet på bordet allerede inden vores ankomst - med blødt, halvsmeltet smør i en lille skål ved siden af. Det har muligvis ikke stået der særlig længe, men alligevel... Kompetent vejledning Første ret på gourmetmenuen er dagens friske fisk, som tjeneren - uopfordret og korrekt - fortæller er en kombination af lange og rødtunge. Retten indgår også i a la carte-udvalget, men tjeneren forklarer, at den tilberedes forskelligt, afhængig af om den er en del af menuen eller ej. Vi vælger derfor begge fisken, og da det kommer til vinvalget, får vi en endda meget kompetent vejledning. Hvad hvidvinen angår ender vi med en flaske Sancerre til 298 kroner, og tjeneren gør opmærksom på, at de gerne propper vinen til igen, så man kan tage resten af flasken med hjem, hvis man ikke kan drikke det hele. Fin service – især for en restaurant, hvis beliggenhed tvinger de fleste bag rattet efter middagen. Da vinen er skænket, får vi en lille overraskelse i form af en appetizer: En tynd skive marlin med lidt sprød salat og en tyk balsamicosirup. Delikat mundfuld, som skruer forventningerne effektivt i vejret - og de stiger yderligere, da forretterne kommer på bordet. Fine stykker af lange og rødtunge, der serveres med lidt garniture og for mit vedkommende en kraftig hummerbisque. Lidt til den salte side, men det gør absolut ingenting. Medspiserens fisk har følgeskab af en knap så kraftig sauce, kogt ind med safran og mere rund i smagen. Begge retter er meget vellykkede og har flot følgeskab i den sprøde Sancerre – heldigvis serveret i vinkøler. Skovpavillon-stil Rold Storkro har stadig et strejf af gammeldags skovpavillon over sig, og den lidt tunge stil med jægergrønne stole og mørkt inventar er bibeholdt. Der er dog intet altmodisch over hverken maden eller den venlige og effektive tjener, som hurtigt er der med medspiserens næste ret. Altimens holder jeg en pause og nøjes med en smagsprøve. Gourmetmenuens andet indslag er kalvecarpaccio med pinje- og græskarkerner, trøffelolie og parmesan. En klassisk italiensk ret, der dog ofte svinger i kvalitet. Denne hører til de absolut bedre: De ultratynde skiver råt, marineret kalvekød er rent guf, og eneste lille minus er de rigeligt salte, overdryssede græskarkerner, der i længden gør retten til en tørstfremkaldende oplevelse. Heldigvis er der stadig vand i både skovens kilder og patentflasken på bordet, som tjenerne jævnligt fylder op. Lækkert lam Efterhånden som aftenen er skredet frem, har mørket stjålet udsigten over skoven - men til gengæld er vi igang med en af den slags kulinariske oplevelser, der kan lysne sindet. Inden hovedretterne kommer på bordet skænker tjeneren rødvinen. Vi har – igen på kyndig opfordring – valgt en La Truffiere fra Rhone til 288 kr. En pragtfuld, fyldig vin, fremstillet på syrah og grenache, der går glimrende til begge hovedretter. Jeg har valgt tornedos med serranoskinke og salvie, mens medspiseren som tredje ret i gourmetmenuen får lammeryg. Mine tournedos – to bøffer skåret af oksemørbrad, omviklet med serranoskinken og krydret med salvie - er møre og til UG. Det samme må siges om tilbehøret: Ristede svampe, langtidsbagte cherrytomater, en lækker kombination af skivede auberginer og en meget luftig, let sødlig mos og så ellers kraftfuld rødvinsglace. I en skål for sig er der små, ristede kartofler - dem deler jeg med medspiseren, der er helt i ekstase over sin hovedret. Lammeryggen er ganske enkelt formidabel! Vurderingen lyder, at det er det bedste og møreste kød, han nogensinde har fået serveret, og efter en prøvesmagning må jeg tilslutte mig heppekoret. Utroligt lækkert, tilberedt med en basilikumcreme med kraftig hvidløgssmag. Virkelig en lækkerbisken – og eftersom lammeryg i den klasse indbyder til bengnavning, har retten følgeskab af en varm, fugtig serviet til fingrene. Sådan skal det være! Ost og dessert Vi er pænt mætte, men da to gange ostetallerken efter en passende pause står på bordet, er vi klar til at tage for os igen. Et udvalg af komælks- og gedeoste, serveret veltempererede og med bornholmerrugkiks til. Til ostene følger oliven og hjemmelavet kompot. Intet at udsætte på den anretning. Vi beder om en pause, før desserten kommer på bordet. Vi er de eneste tilbageværende i restauranten, men til gengæld er der godt gang i festen i de tilstødende lokaler. Med en munter selskabssang som svag lydkulisse læner vi os tilbage i de jægergrønne stole – og vi har garanteret set veltilfredse ud. Til dessert står den for mit vedkommende på rabarberconsommé – consommé er saften fra frugt, der kogt ind med bl.a. sukker og vanille - der i dette tilfælde bliver serveret med to fine æg af hjemmelavet vanilleis og friske jordbær. Desserten har en lige præcis tilpas blanding af friskhed og sødme. Jeg havde på forhånd opgivet at klemme andet end en lille smagsprøve ned, men det er stort set umuligt at stoppe igen, før tallerkenen er tæt på tom. Medspiseren erklærer sig fuldt tilfreds med afslutningen på sin menu - marinerede jordbær, der serveres i den sødlige suppe – eller marinade, om man vil - og hertil den hjemmelavede vanilleis. Mens vi afrunder aftenen med en stempelkande god yemen-mokka, kan vi gøre status over et måltid, der ender med at koste 1590 kr. For de penge fik vi en fem-retters gourmet-menu, fire retter a la carte, to flasker vin og en kande kaffe – alt sammen i en kvalitet, der berettiger til en pris i den øvre ende af skalaen. Rold Storkro har et køkken, som man kun kan anbefale. Maden var tilberedt med den kærlighed, der kendetegner et rigtig godt spisested. Vinudvalget er omfattende, og meget af vinen stammer fra egen import (sælges også fra vinhandlen la Bourgogne, der drives på kroen.) Betjeningen var langt over gennemsnit, både hvad angår venlighed og viden. Der var få anmærkninger til maden undervejs, men intet, der kan ødelægge indtrykket af en rigtig god aften på den kulinariske front. Derfor sender vi fem gafler til Rold. birgitte.rewes@nordjyske.dk

  • Rold Storkro Vælderskoven 13 9520 Skørping www.roldstorkro.dk Åbent alle ugens dage, frokost fra kl. 12, aftenmenu fra kl. 18