Skrabefiskeriet skal stoppes i Limfjorden

En efterårstur i skoven byder på fantastiske naturoplevelser og smukke farver. Anderledes ser det ud under Limfjordens overflade, når sæsonen for lemlæstelsen af fjordbunden snart starter.

MUSLINGER:En efterårstur i skoven byder på fantastiske naturoplevelser og smukke farver. Anderledes ser det ud under Limfjordens overflade, når sæsonen for lemlæstelsen af fjordbunden snart starter. De tunge muslingeskrabere vil skrabe muslingebanker væk til stor skade for fjordens økologiske balance, planter og dyr. Danmarks Naturfredningsforening har gennem længere tid været imod skrabefiskeriet og for en udfasning til fordel for de linedyrkede muslinger. Men her ved starten af skrabesæsonen har DTU Aqua blandet sig i den årelange debat om det skadelige skrabefiskeri med en højst overraskende rapport. Mens de tidligere amter omkring Limfjorden, marinbiologer i Danmarks Miljøundersøgelser og de statslige miljøcentre i årevis har betragtet de bundpløjende muslingeskrabere som en af de største trusler mod en varieret fjordnatur i balance, ser DTU Aqua skraberedskaberne som en løsning på miljøproblemer. DTU Aqua afsporer debatten ved at påstå, at muslingebankerne stjæler fjordens ilt, hvorfor man ligeså godt kan skrabe dem op fra bunden først som sidst. DTU Aquas pointe tager udgangspunkt i en kronisk syg situation, hvor årlige iltsvind hærger en fjordbund, der er lemlæstet af muslingekutternes årtier lange miljøskadelige virksomhed. Ifølge DTU Aquas logik burde man skyde alle sæler og trække dem på land for at undgå, at de dør af epidemier og rådner, mens deres døde kroppe i processen bruger ilt. Og overført til land, burde man først som sidst fælde skovene for at undgå stormfald og sygdom i træerne. DTU Aqua vurderer miljøeffekten af muslingeskrab i et fjordmiljø, der i årtier har været mærket af iltsvind og hårdhændede fiskerimetoder fra muslingeindustrien. Det er et helt forfejlet udgangspunkt. Sunde velbevarede muslingebanker er de danske farvandes koralrev. De bidrager til renere vande ved at æde af næringsstofferne og dermed forebygge iltsvind. Blåmuslingerne er vitale elementer i en sund fjord, men de skal have chancen for at etablere sig i banker, der lever og fungerer over lang tid. DTU Aqua foretager en faglig bundvending ved at kalde muslingerne et miljøproblem. Det er skraberedskaberne, der er problemet. Muslingeskraberne er med til at holde Limfjorden i en permanent reparationstilstand. De hvirvler bunden op og gør ellers bundne næringsstoffer aktive. Det gør vejr og vind også, men hverken kuling eller storm går på flere meters dybde så langt ned i fjordbunden, som det er tilfældet med skraberne, der trækkes bag muslingekutterne og skaber en sky af mudder, ler og andre bundpartikler. Det er også lodret forkert, når DTU Aqua påstår, at skrabningen er uden betydning for ålegræsset. Skrabende redskaber udelukker bundens ålegræs fra at brede sig til større dybder. DTU Aquas rapporter tjener umiddelbart til at give skrabeerhvervet bedre kort på hånden i debatten om erhvervets dokumenterede skader. Det må nu være op til den faglige ekspertise i miljøcentrene og på universiteterne at bedømme lødigheden af DTU Aquas rapporter om skrabningen konsekvenser i Løgstør og Lovns bredninger. Som allerede professor Kaj Sand-Jensen fra Københavns Universitet gjorde det i weekenden i NORDJYSKE Stiftstidende. Men rapporterne får ikke DN til at ryste på hånden, når vi stadig kræver en udfasning af skrabefiskeriet af blåmuslinger og et øjeblikkeligt stop for skrabning i Natura 2000 områder. For alternativet ligger jo lige for: Uanset hvad DTU Aqua og muslingefiskerne mener, skrabningen kan bidrage med af positivt i Limfjordens nuværende situation, kan linedyrkning gøre det bedre og mere skånsomt. Linedyrkning forgår i hele vandsøjlen og tømmer derfor fjorden mere effektivt for plankton end bundmuslinger. Linemuslinger vokser hurtigere og tømmer derfor bedre fjorden for kvælstof og fosfor. Linemuslinger bruger forholdsvis mere af deres føde på vækst og fjerner derfor pr. ton mere kvælstof og fosfor end bundmuslinger. Linemuslinger skal ikke skrabes, og linedyrkning ødelægger derfor ikke bunden eller fjerner skaller og sten. Linemuslinger angribes næsten ikke af krabber og søstjerner – derfor behøves ingen tale om ”bekæmpelsesfiskeri” (= mere skrabning) af de arter. Linedyrkede muslinger kan på sigt erstatte skrabefiskeriet samtidig med, at det kan gavne vandkvaliteten. Skrabning er ganske enkelt ikke den bedste teknologi til at sikre en forsyning af blåmuslinger på miljøvenlig vis. Og så er der så store perspektiver i de linedyrkede muslinger, at der hverken vil gå arbejdspladser eller eksport tabt. Tværtimod. Så hvad venter vi på? Ikke på en ny rapport fra DTU Aqua, men på en politisk beslutning på et sagligt grundlag. Poul Alstrup, formand for DN i Sydthy, og Poul-Ole Jensen, formand for DN i Vestjylland, er medforfattere til indlægget.