Skræddersyet

Mercedes ML ser knaldgodt ud og er lækker på landvejen. Men i grusgraven var den ikke en ubetinget succes.

Mercedes ML ser knaldgodt ud og er lækker på landvejen. Men i grusgraven var den ikke en ubetinget succes.

Skal det være klassisk, elegant og i fornem kvalitet, så disker Mercedes op med en helt ny M-klasse. Lidt som en skovmandsskjorte i Hugo Boss kvalitet. Men der er nu ikke meget skovløber over den nye Mercedes, der absolut har det bedst, når den cruiser ud af motorvejen eller parkeres foran den trendy cafe i byen. Den tunge tysker havde det i hvert fald hårdt i den mudrede grusgrav, hvor den kun med møje og besvær kom op over bakkerne. Den har da heller ikke meget klatreudstyr at gøre godt med. Til gengæld er prisen for dieseludgaven rigtig fornuftig. Bilen er nemlig så tung, at den slet ikke pålægges registreringsafgift. Det bringer prisen på gule plader ned på 327.051 kroner plus moms, mens hvidpladefolket må op med 1.066.404 kroner.