Skræmt komiker: Jeg er heldig at være i live

Komikeren Sarah Silverman blev i sidste uge ramt af en infektion, og hun priser sig nu lykkelig over, at hun slap med livet i behold.

Gossip 8. juli 2016 11:56 - Opdateret 8. juli 2016 12:20
Hollywood-skuespillerinden og komikeren Sarah Silverman, der blandt andet er kendt fra film som "School of Rock" og "I Smile Back", blev i sidste uge ramt af en livstruende bakteriel infektion, der kunne have kostet hende livet.

Det skriver mediet Toronto Sun, som desuden beretter, at skuespillerinden føler sig heldig over at være i live.

45-årige Sarah Silverman blev indlagt på Cedars-Sinai hospitalet i millionbyen Los Angeles i sidste uge med det, hun troede, var en øm hals, men skuespillerinden blev i stedet diagnosticeret med epiglottitis, også kendt som akut strubelågsbetændelse, der er en livsfarlig infektion.

- Jeg var på den intensive afdeling i sidste uge, og jeg er sindssyg heldig at være i live, skrev skuespillerinden forleden på Facebook efter sidste uges ufrivillige drama.

Hun har ifølge sit Facebook-opslag mistet tre i sin omgangskreds for nylig, og det har sat tankerne i gang for komikeren.

- Der sker noget, når tre mennesker, du var så tæt med, dør inden for et år, og så dør du næsten, men ikke alligevel. Det var mig. Jeg var den, der ikke døde. Det er en mærkelig dikotomi mellem 'hvorfor mig' og den anden 'hvorfor mig', skriver komikeren desuden og takker lægerne samt hospitalets sygeplejersker for at have reddet hendes liv.

Se Sarah Silvermans opslag på Facebook her: https://www.facebook.com/SarahSilverman/posts/1160269914023100

/ritzau/FOKUS

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...