Skralde-fællesskab

ti familier på en vej er gået sammen i projekt om skrald

Britt Kristensen
Jens og Birgitte Glerup Holm har lokket naboerne til at være med til at midske presset på deres skraldespand og miljøet.? Foto: Daniel Bygballe
Affald 28. februar 2013 16:25

BRØNDERSLEV: Ti familier på Vinkelvej har meldt sig til at prøve at mindske det affald, der kommer i skraldespanden.

Birgitte Glerup Holm havde allerede tilmeldt sin familie til AVVs Nulskralds forsøg, hvor affaldsselskabet skal høste erfaringer fra 90 husstande, der gennem fem uger skal forsøge at lave mindre affald. Hun har været rundt og stemme dørklokker hos naboerne, for at få resten af vejen med.

- Jeg har vredet armen rundt på naboerne for at få dem med – nogle mere end andre, men alle er kommet med, ler hun. Birgitte Glerup Holm har lokket med, at det ikke kræver ret meget af den enkelte, og at AVV inviterer til fest efter forsøget.

Det har virket, for samtlige husstande på vejen er nu med. Det kommer også til at betyde noget for forsøgets succes, tror hun.

- Vi kommer til at snakke meget mere om det, når forsøget kommer i gang, og vi finder sikkert flere løsninger sammen. Genboen har allerede foreslået at vi kunne deles om en papircontainer, som kan tømmes en gang om måneden. Så ville vi alle komme mindre mængder reklamer i skraldespanden, forudser Birgitte Glerup Holm.

Beboerne på vejen er meget forskellige i alder, så derfor assisterer Birgitte Glerup Holm også nogle af naboerne ved at printe mails med informationer ud til de, der ikke er helt så digitale. Nu kunne man tro, at initiativtageren fra nummer 10, er miljøfanatiker, men det er hun ikke.

- Lige nu ryger det meste i skraldespanden på nær batterier, siger hun.

Allerede ingen forsøget er gået i gang, har det fået en positiv sidegevinst. Når naboerne skal mødes for at tale om Nulskralds projektet, vil de også få etableret den gadeforening, de har ønsket gennem flere år.

- Forsøget betyder, at vi får mere sammen – og det samler os, siger Birgitte Glerup Holm.

Hvis andre veje, firmaer, mødregrupper eller familier har fået lyst til at deltage i forsøget, kan man tilmelde sig til og med fredag.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...