Skraldemænd i rummet

Aalborg Universitet får millioner til nyt projekt, der skal fjerne skidt fra rummet

AALBORG:Rumskrot - udtjente satellitter, der svæver rundt i rummet som flyvendte skrotbunker - er ved at blive et stort problem. En opfindelse fra Aalborg Universitet Esbjerg skal nu afprøves i rummet i samarbejde med GomSpace og vise, at satel-litterne kan hentes forsvarligt ned, inden de bliver et problem. Projektet støttes med tre millioner kroner fra Højteknologifonden.

Selvom vi ikke lige ser det, så er vi afhængige af rumbaserede tjenester såsom GPS og satellitkommunikation. Efterhånden er der en del rumskrot, og det er en trussel mod fremtidige aktiviteter i rummet - som det skete i 2009, da da en aktiv kommunikationssatellit kolliderede med en udtjent russisk militærsatellit.
Lektor Anders Schmidt Kristensen og Professor Lars Damkilde fra Aalborg Universitet Esbjerg opfandt og patenterede i 2009 en simpel mekanisme, der kan udfolde store overflader i rummet. I samarbejde med satelliteksperterne fra GomSpace i Aalborg har universitetet gennemført et forprojekt, støttet af midler fra Styrelsen for Forskning og Innovation, hvori det er påvist, at opfindelsen er teknisk velegnet som udgangspunktet for en ”satellitbremse”. Bremsen hjælper med at reducere hastigheden, så satellitten, når den ikke længere er aktiv, hurtigere når ned i atmosfæren, hvor den brænder op.
Lektor Anders Schmidt Kristensen fra Aalborg Universitet udtaler:
- Det er en drøm, der går i opfyldelse, når noget, der startede som en løs idé på bagsiden af en serviet, nu går hen og bliver virkelighed og skal afprøves i rummet, siger lektor Anders Schmidt Kristensen fra Aalborg Universitet.
Demonstrationen vil foregå i slutningen af 2013 og resultere i, at testsatellitten kan observeres som et stjerneskud på himlen, når den brænder op på sin vej tilbage igennem atmosfæren.
Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.