Skraldemænd måtte tage skraldet

De konfliktende skraldemænd hos RenoNorden fik besked på at møde senest i weekenden - eller blive fyret

De 23 skraldemænd hos RenoNorden valgte at møde på arbejde, fordi de var bange for at blive fyret.Arkivfoto: Grete Dahl <i>Pressefotograf Grete Dahl</i>

De 23 skraldemænd hos RenoNorden valgte at møde på arbejde, fordi de var bange for at blive fyret.Arkivfoto: Grete Dahl Pressefotograf Grete Dahl

JAMMERBUGT:Der er noget, der stinker omkring skraldekonflikten i Jammerbugt. Der ligger tilsyneladende mere til grund for, at skraldemændene valgte at nedlægge arbejdet tirsdag, end at de fremover skal arbejde på helligdage.

I følge Nordjyskes oplysninger drejer det sig om blandt andet: nedslidt udstyr, pressede køreskemaer og dårlig aflønning for helligdagene.

Skraldemændene valgte at gå på arbejde igen torsdag. Men det skete i protest. De følte sig pressede til det, mener skraldemændenes tillidsmand Rene Klemmensen.

- Der blev sagt, at hvis ikke vi gik på arbejde inden weekenden, så kunne vi risikere at blive bortvist, siger Rene Klemmensen.

Han bekræfter, at der er en række problemer med udstyr, som er meget gammelt og nedslidt og køreskemaer, der ikke hænger fornuftigt sammen.

I følge ham er det største problem dog aflønningen for helligdage, som medlemmerne finder utilstrækkelig.

- Der er stor uilfredshed med det, vi er blevet budt for helligdagene, siger Rene Klemmensen.

Torben Lindholm, direktør for RenoNorden bekræfter, at man har givet folkene besked på at møde inden weekenden.

- Ellers havde vi betragtet det som arbejdsvægring, så det har vi sagt at de skal, det er korrekt, siger Torben Lindholm og fortæller, at det er sket i samråd med skraldemændenes fagforening, 3F.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.