Trafikulykker

Skraldemand ramt af bil

28

Den skraldemand, der tirsdag morgen blev ramt af en bil i høj hastighed syd for Aalbæk er nu uden for livsfare. Det var en 31-årig skraldemand, der tirsdag morgen ramt af en bil med 80 kilometer i timen. Ulykken fandt sted på Jerupvej, Aalbæk. Skraldebilen var parkeret mod færdselsretningen og bilisten tolkede efter politiets oplysninger situationen på en sådan måde, at han i stedet for at køre venstre om skraldebilen tog turen inden om - ad cykelstien, som han troede var den almindelige kørebane. Uheldigvis var den 31-årige skraldemand på vej rundt om skraldebilen, og gik intetanende ud på cykelstien, hvor han blev ramt af bilen, der blev ført af en 55-årig bilist fra Sæby. Skraldemanden blev kørt med eskorte til Sygehus Vendsyssel i Hjørring med hovedkvæstelser. Han er nu uden for livsfare, men er stadig indlagt med kraniebrud og til observation for hjenrerystelse.