Sindal

Skrap SBK’er til DM-finale

SINDAL:Sindals skrappeste billardspiller, Susanne M. Sørensen fra Sindal Billard Klub, er nu klar til at spille om det danske mesterskab i keglebillard. Det er et faktum efter sejr i samtlige tre kampe på hjemmebane for nylig, hvor hun opnåede et totalt snit på 25,42. Sejrene kom i hus over Catrina Frandsen fra Herning, der dog ligeledes skal til DM qua hendes 2. plads, Ann Nielsen fra Ejby samt Susanne Jørgensen, Rønne. DM-finalen spilles i K.B.K’s lokaler i København fra 16. - 18. april, og fra S.B.K.’s side ser man frem til dysten og forventer da også, At Susanne Sørensen får en topplacering, selv om modstanden bliver hård fra de øvrige finale-deltagere - blandt andet den forsvarende danmarksmester, Jeanette Jensen, Aulum BK.