Skrappe piger er medalje-håb

SÆBY:Formanden for Sæby-atletikklubben SIK 80, Gunnar Møller Nielsen, venter, at klubben vender hjem med flere medaljer, når de danske ungdomsmesterskaber i atletik i dag, søndag, er afsluttet på Skovdalen Stadion i Aalborg efter mere end 1000 starter for de ca. 450 deltagere fra hele lanbdet. Og formanden lægger samtidig ikke skjul på, at hans forventninger går i retning af ædelt metal - altså Danmarkdmesterskaber til Sæby-klubben. I alt stiller SIK 80 med seks deltagere i de danske ungdomsmesterskaber. De største forventninger stilles til klubbens fire deltagere i klassen for de 18-19-årige piger. Her stiller Sæby med Ane Blicher Schelde, Helle Mølhave, Ditte Møller Nielsen og Camilla Nielsen. De tre sidstnævnte har fulgtes ad i klubben fra de var små og har i årenes løb vundet en lang række danske og jyske mesterskaber. Og i klubben håber man, at flere er fulgt efter, når DM for ungdom er afsluttet i dasg. Ane Blicher Schelde skønnes således at have gode chancer for at sikre sig guld i trespring, ligesom det ventes, at hun kan blande sig i medaljekampen i 100 meter løb. Helle Mølhave skulle have gode chancer for at stryge helt til tops i hammerkast, hvor hun i denne sæson har forbedret sin personlige rekord med omkring fem meter til over 30 meter. Hun er også en god kuglestøder og håber på sølvmedlaje, måske guld, i denne disciplin. Ditte Møller Nielsen ventes at have særdeles gode medaljechancer i 400 meter hækkeløb, hvor det måske kan blive til guld, hvis tingene flasker sig. I 400 meter løbet er måler at sikre sig en sølvmedalje. Endelig deltager hun i kuglestødskonkurrencen, hvor hun er svag favorit til at blive dansk mester i hård konkurrence med klubkammeraten Helle Mølhave. Endelig menes Camilla Nielsen at have gode chancer for at blive dansk mester i både diskoskast og spydkast. Sølvmedlajer ventes det mindst at blive til. Endelig stiller SIK 80 ved mesterskaberne op med to deltager hos de 14-15-årige drenge, nemlig Jeppe Berg og Mikkel Andersen. De ventes ikke at komme i medaljerækken, men femtepladser vil tilfredsstillende for dem i henholdsvis kuglestød og stangspring. Mikkel Andersen er tidligere på sæsonen blev jysk-fynsk mester i stangspring, men får hårde konkurrenter fra de øvrige landsdele.

Breaking
Første danske OL-guld i Tokyo
Luk