Velgørenhed

Skrappe regler for bloddonation

Der er brug for flere bloddonorer i Danmark, men samtidig er der en række skrappe krav, som man skal opfylde for at få lov til at donere blod.

Der er brug for flere bloddonorer i Danmark, men hvis du er fyldt 60 år, eller som mand har været seksuelt sammen med en anden mand kan du ikke få lov til at blive bloddonor. Der er skrappe, men nødvendige kriterier for at komme i betragtning som bloddonor i Danmark. Og sådan må det være, hvis Danmark fortsat skal have en høj sikkerhed i den danske blodforsyning, mener generalsekretær i landsorganisationen Bloddonorerne i Danmark, Niels Mikkelsen. - Der er tale om enormt strenge krav, men det nødvendigt, hvis vi fortsat skal have en af verdens sikreste blodforsyninger. Det er næsten imponerende, at vi overhovedet er i stand til at stille med et så stort donorkorps, som vi har i dag, siger Niels Mikkelsen. Han fortæller, at han cirka en gang hver anden uge kontaktes af afviste donorer, som ønsker at få en forklaring på, hvorfor de ikke må donere deres blod. Sundhedsstyrelsen har opsat en række karantænebestemmelser, hvis man for eksempel har været forkølet eller gravid, hvor ens immunforsvar er svækket. I sådanne tilfælde rammes man af karantænen, der løber fra en uge og op til et halvt år. I andre situationer er der tale om permanent udelukkelse fra at donere blod. Det gælder for eksempel personer, der er fyldt 60 år eller mænd, der på et eller andet tidspunkt i deres liv har dyrket sex med en fra deres eget køn. - Det er rigtigt, at jeg en gang imellem får en opringning fra en mand, som enten er homo- eller biseksuel, og som ikke kan forstå, hvorfor han ikke må donere blod. Og selv om der kan være tale om en mand, der har levet fast i et parforhold i mange år, så er der en øget risiko for overførsel af virus. Det er en konflikt mellem to forskellige menneskerettigheder. På den ene side må vi ikke diskriminere den homoseksuelle mand, og på den anden side er vi nødt til at sørge for den størst mulige sikkerhed for modtageren af blodet, siger Niels Mikkelsen. Han peger på, at selv om alt donorblod testes, så er der ved for eksempel hiv-smitte en periode på tre måneder fra virussen er overført, til sygdommen kan spores i blodet. Og da mænd, der dyrker sex med andre mænd, udgør en større risiko for at få hiv, så er det nødvendigt at udelukke denne gruppe helt, mener Niels Mikkelsen. Også i Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske (LBL) får man henvendelser fra skuffede medlemmer, der føler sig diskrimineret af myndighederne. Men LBL bakker op om de skrappe regler. - Vi mener, at reglerne er relativt fornuftige. I dag er det sådan, at hver 20. bøsse er hiv-smittet, så det er helt klart at betragte som en højrisikogruppe. Så vi ser ikke de her regler som diskrimination, og det forstår de fleste af dem, der ringer ind også, når vi har forklaret dem sammenhængen, siger landsformanden for LBL, Peter Andersen. Til gengæld mener Peter Andersen, at myndighederne burde slække lidt på karantænebestemmelserne i de tilfælde, hvor der ikke er tale om deciderede homoseksuelle mænd. Blandt andet tænker Peter Andersen på de mænd, der på et tidspunkt har dyrket sex med en anden mand, uden dog at være homoseksuel. Som reglerne er i dag, er også disse mænd afskåret fra at blive donorer. - Man må sige, at netop denne bestemmelse er noget utidssvarende i forhold til folks reelle seksualmønster. Der sker jo tit det, at nogle teenagere er i gang med at afprøve deres seksualitet, og nogle prøver måske at have sex med en anden fyr, men lever så i øvrigt et heteroseksuelt liv. Og det er jo fjollet, at de så er udelukket fra at donere blod, siger Peter Andersen. /ritzau/