EMNER

Skridt for kommunikation

Igennem de seneste år er jeg blandt andet blevet beskyldt for at være en af de her pyssenysselige forkæmpere for Den Gode Tones Tyranni.

Tem Frank Andersen

Tem Frank Andersen

Det har gerne været i forhold til globaliseringsproblemstillinger, som i nogens ordbog handler om, hvem der har ret til at være hvor og gøre hvad for hvad. Det kan godt være, at jeg nogle gange har tænkt, at lige ham her eller hende her måske burde have omformuleret deres tanker en anelse, inden de kom på skrift og blev cirkuleret i offentligheden. Men hvad sker der egentlig for vores kultur i debatten eller rettere tonen i vores debatkultur? Eller har vi overhovedet nogen? Mon Den Gode Tones Tyranni findes på Facebook? Taler man pænt til hinanden på Facebook? Tænker brugerne af Facebook, før de deler deres hverdag, deres tanker og deres digitale stof med vennerne og alle de andre? Nye medier betyder altid en skærpelse af tendenser, som allerede findes blandt os i samfundet. At kalde en person et "røvhul" i trafikken er en momentan miskendelse af et andet menneske, der lige i det øjeblik, ordet forlader tanken, mere fungerer som et følelsesudbrud end som en personlig stillingtagen til det andet menneskes karakter. Det samme gælder, når nogen vælger at kalde nogen for "fucking røvhuller", og det behøver ikke kun at blive istemt på en af vores mange sportsarenaer. Det kan også ske på Facebook. Men igen, det er en momentan miskendelse, der ikke rigtigt varer ved. Eller gør den? Jeg er slet ikke bekymret for niveauet af vores sprogbrug. Hverken i det åbne rum eller i vores mangesidede offentlighed. Overhovedet ikke bekymret. Måske bliver jeg personligt såret en gang imellem eller såret på andres vegne, men som min gamle mentor engang sagde til mig: Du kan nu engang ikke være venner med og være vellidt af alle. Sådan er det. At kommunikere er at markere en grænse, uanset hvilket sprog du bruger, og uansat hvor godt du har tænkt dig om. At tænke sig om. Her er måske min egentlige bekymring for tonen i den offentlige debat, både på pressens debatsider online som offline, men også på Facebook og i de mange andre online rum, hvor holdninger luftes "uden filter". Mit problem med unge mennesker, der siger eller skriver "jeg fatter fucking nada af, hvad du står og lukker ud", er ikke, at tonen er "uden filter". Det er snarere, at personen øjensynligt ikke i situationen forsøger at forstå. Så heller give op eller bare kraftigt markere, at hvad jeg ikke kan forstå i dybden, kan jeg kompensere for ved at give udtryk for sproglig intensitet. Helt uden filter. Jeg mener ikke at kunne se klare spor på, at vi er på vej mod en tendens i debatkulturen, hvor personer vælger at parkere deres forstand og deres accept af de kommunikative spilleregler, når de først vælger at give deres holdninger ord og form. Men det er blevet legende let at lade sine umiddelbare følelsesindtryk og irritation over alle dem, der ikke lige kan se virkeligheden, som den er, komme til udtryk. Det er blevet for let at glemme, at der sidder en anden "derude" og skal tage imod dit personlige følelsesudbrud. Den personlige kommunikation på Facebook og andre online fora har naturligvis en lidt anden karakter, men vi er kommet derhen, at vi måske glemmer, at når tilstrækkeligt mange mennesker klumper eller klynger sig sammen, så opstår der en offentlighed. Og når man nu har udtrykt sig meget intenst og meget personligt, er det svært at sige undskyld. Så hellere tie. Måske det hele kunne løses meget let. Også på Facebook. Man kunne tilføje en knap til "I like" (eller "synes om"): "I regret"! Oversat: Jeg er måske stadig ikke enig med dig, men jeg mente det måske ikke helt sådan, som det kom ud, og i øvrigt kender jeg ikke dig så godt, at jeg faktisk var i min ret, nu jeg tænker mig lidt om, til at bruge så hårde vendinger præcis om dig. Det kunne være et lille skridt for den menneskelige kommunikation i og uden for sociale medier, men et stort skridt for en debatkultur, der vil forstå uden nødvendigvis at ville anerkende den anden. Fes det ind? Tem Frank Andersen, ph.d. og medieforsker ved Aalborg Universitet.