Skriv et brev til Bendtsen

Handicappede 9. september 2004 06:00

} AKTION: Vil du skrive et harmdirrende brev til ham, der sørger for, at økonomien og erhvervet fungerer, og få stillet postkort og et klæbrigt frimærke til rådighed? Så skal skal du troppe på gågaden eller ved en postkasse i Aars imellem den 10. og 18 september. Dog er der krav for dine udfoldelser på postkortet. De skal nemlig handle om de handicappedes forhold, da det er Dansk Handicap Forbund, der står bag aktionen. De vil bl.a. gøre opmærksom på, at kun 2,3 % af landets skoler er tilgængelige for mennesker med handicap og 6,6% af landets lægehuse og klinikker. Årsagen til at det er Bendt Bendtsen, der kan så frem til at modtage en ordentligt brun postsæk på sit skrivebord er, at han også er koordinator for regeringens handicappolitik. } MARKTUR: Vesthimmerlands Landboforening arrangerer i aften markvandring hos landmand Chr. Nyrup Pedersen, Bjørnstrupvej 41. Deltagerne vil finde ud af, hvordan man kan øge udbyttet og kvaliteten af frøgræsafgrøder ved at benytte får til afgræsning. } BRIDGE: Ebbe Christensen og Brian Nielsen med snuppede 1. pladsen i a-rækken med 111 point, da Aars Bridgeklub afviklede turnering forleden. B-rækken blev vundet af Evy Andersen og Jette Brinck-Lund med 67 point.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...