Aalborg

Skriv herind

At være familie er ikke det letteste i verden. Men det er noget nær det dejligste. Både som forældre og bedsteforældre er vi ivrige efter at få mere at vide om, hvordan vi kan gøre livet for og sammen med vores børn og børnebørn endnu bedre. Derfor vil Nordjyske Medier fremover skrive mere om børn. Hver måned vil et par sider her i Mit Liv være helliget børnene, som også stadig får deres faste klumme fra vores skribenter, Teddy Petersen og Tanja Miller hveranden uge. De to kan I også fremover møde på 24Nordjyske. Hver måned vil vi tage et aktuelt emne op. Om en måned 19. marts skriver vi om konfirmationen. I kan også skrive til Teddy Petersen og Tanja Miller, hvis I har spørgsmål om jeres egne børn. De vil så besvare nogle af brevene i i avisen. Vi kan desværre ikke love alle et personligt svar, men skriv. Måske er der mange af jer, der har samme problem, som vi så vil tage op her på redaktionen. Skriv til:Nordjyske Medier Langagervej 1 9220 Aalborg Ø Mærk kuverten: I børnehøjde