Naturbeskyttelse

Skriv ikke under på park-liste

Miljøgruppen Nepenthes har som reaktion på den seneste udvikling omkring Nationalparkprojekt Lille Vildmose taget initiativ til en underskriftindsamling til støtte for projektet.

Jeg er også fuld af sympati over for ideen om en nationalpark i Lille Vildmose, idet jeg tror på, at den opmærksomhed, det vil betyde, kan være til gavn for lokalområdet. Alligevel vil jeg advare mod at skrive under på Nepenthes-listen. Den indpakning, som Nepenthes bruger til kampagnen, er så fuld af floskler, at det straks får alarmklokkerne til at bimle. "Der er behov for områder med minimal menneskelig indgriben, hvor naturen kan udvikle sig frit og bare være natur", skriver Nepenthes-folkene, hvorefter de i et andet afsnit ufortrødent fremturer med, at: "Dette område kan blive Danmarks første rigtige nationalpark med mulighed for at udsætte oprindelige danske pattedyr som vildheste og europæisk bison". Jamen, argumentet om at sætte store pattedyr ud i mosen er da netop udtryk for det modsatte af "minimal menneskelig indgriben". "Nationalparker er et nødvendigt redskab for, at Danmark kan leve op til sine forpligtelser i forhold til at bevare de særpræg, den danske natur oprindeligt havde, og som vi gerne vil have tilbage i rigt omfang" skriver Nepenthes også i sin opfordring. Men nej, der er ingen krav til Danmark om, at vi skal sætte flokke af for længst forsvundne dyr ud i mosen. Og hvad betyder "oprindeligt" overhovedet – er det sådan, som det var for 100 år siden? 1000 år? Eller for 1500 år siden? I det danske nationalparkprojekt er der heller ikke noget krav om, at nationalparkerne skal bevare de særpræg, den danske natur oprindeligt havde. Tværtimod hedder det i det nationale oplæg, som findes på Skov- og naturstyrelsens hjemmeside (www.skovnatur.dk. Tillad mig her at bruge plads til et lidt længere citat): "I de fleste lande er [f]rilufts- og turismefunktionerne ... typisk vigtige, og i ... f.eks. de engelske nationalparker spiller de kulturhistoriske hensyn en væsentlig rolle. ... Vi bliver selvfølgelig nødt til at tilpasse vores nationalparker efter, at Danmark er et lille og relativt tæt befolket land uden meget store uberørte naturområder. ... Der skal også fortsat være mulighed for at udøve erhverv i nationalparker, f.eks. landbrug og skovbrug. Udvidede muligheder for friluftsliv, information og formidling bør også indgå i diskussionen. ... Der er således ingen færdige formler på nuværende tidspunkt for, hvad en nationalpark i Danmark er. Det er netop det pilotprojekterne skal hjælpe til med - at vise vejen ved, at tilføre de nødvendige modeller og erfaringer." Jeg har foreslået Nepenthes at fortsætte underskriftindsamlingen, men at lade det stå åbent, hvordan en nationalpark i Lille Vildmose skal udvikles, men det afviser formanden Tove Maria Ryding fra sin førstesalslejlighed i Valby: "Vi ønsker ... kun at fremme, hvad vi finder positivt", skriver hun tilbage. Og det, Nepenthes finder positivt er altså de store planteædere. Formanden ytrer samtidig, at "udsætning af dyr [ikke] vil udvide mosens "lukkethed".". Jamen, i Tofte og Høstemark er det da netop de store pattedyr, der – sikkert med god grund - bruges som argument for, at vi ikke kan færdes frit i området. Og Nepenthes-formandens påstand harmonerer dårligt med de informationer, der hidtil er sluppet ud om konsekvenserne af det vildmarksscenarie, som Nepenthes går ind for. Ved at bruge argumenter som dem, der er nævnt herover, viser Nepenthes, at de ønsker at hyppe egne særinteresser – i dette tilfælde en såkaldt vildmark, midt i mosen, der ellers er kendetegnet ved sommerens gumlende køer, kåde heste i galop, ved en ensom ræv gennem vinterens stivfrosne landskab, brune klyner, så langt øjet rækker, og flade vidder under vældige himle. Jeg bor ikke selv til daglig i mosen, men jeg har et dejligt lille sted deroppe, og området har været et referencepunkt for hele min familie siden min allertidligste barndom. Det, der fascinerer mig og mange andre ved mosen, er netop dens helt særlige blanding af natur og kultur. Spørgsmålet om en nationalpark er derfor, hvordan vi bedst kan bevare det område, som vi kender og holder af – til glæde for mange andre end dem, der har særinteresser som fugle eller store pattedyr. Da Nepenthes ikke vil lave en underskriftindsamling for alle, skal dette være en opfordring til at undlade at skrive under, hvis man drømmer om at se flere visioner for Lille Vildmose Nationalpark, kort sagt, hvis man ikke på forhånd vil lægge sig fast på, at de flade sletter mellem Tofte og Høstemark skal indtages af en flok store, såkaldt oprindelige danske pattedyr. I skrivende stund har 96 lokale beboere og 451 fra det øvrige land sat deres underskrift på listen. Jeg håber, I er klar over, at I dermed ikke blot siger ja til nationalpark, men også ja til en ganske bestemt nationalpark.