Skriv selv og bliv bedre til at læse

Forfatter har lavet læse-hjemmeside på nettet, hvor børn og voksne kan maile med personerne i bogen Vild Flugt. Hjemmesiden er med til at lære børn at læse - og de voksne med

Jeg var selv sådan en lille vissen dreng med store briller, der sad med næsen i bøgerne. Jeg sad selv og havde lyst til at spørge personerne i bogen om noget, - og nu, hvor jeg er voksen, kan jeg give nogle andre muligheden, fortæller Bo Skjoldborg, der er forfatter og bagmand til "historieværkstedet" på hans hjemmeside. På siden kan man stille spørgsmål - og vigtigst måske - få svar på spørgsmålene fra hovedpersonerne Malte, Gritt og farfar fra bogen Vild Flugt. Man kan selv skrive en historie, man kan læse, hvad de andre børn har skrevet, og man kan læse to af kapitlerne fra bogen. - At skrive historier selv gør en til en endnu bedre læser. Og at skrive og læse stimulerer kreativiteten og fantasien, siger Bo Skjoldborg. Drenge dropper læsning Hjemmesiden har indtil nu fået 250 emails fra børn, der stiller spørgsmål eller fortæller deres egne gyserhistorier. Og det er et pænt højt tal, når man ved, at omkring halvdelen af de danske børn læser flere gange om ugen, mens resten kun læser et par gange om måneden eller slet ikke. 25 procent af børnene læser stort set aldrig, - og især drengene lader være. - Børnene læser heller ikke så længe som for ti år siden. De læser mest i 3. klasse - her er der 65 procent, der læser flere gange om ugen. Men så går det jævnt nedad til 6. klasse, hvor det kun er 45 procent, der læser ofte, fortæller Bo Skjoldborg. - Min intention med hjemmesiden er at lokke med en god drøm om, at en bog kan leve videre, så længe man selv vil investere en smule: Man kan bare sende en mail! Hvem har måske ikke engang tænkt på, at det kunne være sjovt at spørge Pippi Langstrømpe om, hvordan det er at være så stærk? Og jeg får også de sjoveste spørgsmål til Malte og de andre børn i bogen, - og børnene får svar fra personerne, forklarer han. Utilpassede børn Bo Skjoldborg fortæller, at de gode børnebøger ofte har en dannende effekt på børnene. Tænk bare på den utilpassede Emil fra Lønneberg, Pippi Langstrømpe og faktisk også Harry Potter, der slet ikke passer ind i den familie, han er blevet sat: - Men i alle historierne lykkes det børnene at få skik på deres eget liv og identitet og bruge deres stærke sider til noget godt. Det lærer børnene af, når de læser om det, fortæller Bo Skjoldborg. En familie begyndte at læse op for børnene på en længere biltur. Det endte med, at højtlæsningen fortsatte derhjemme, fordi både børn og voksne gerne ville høre mere om, hvad der skete i bogen. - Det er jo en god måde at være sammen på, som ikke handler om fjernsyn og computer. Det er afstressende og hyggeligt, - og så hjælper man børnene til både at blive bedre læsere og bedre skrivere, siger Bo Skjoldborg. - Mine egne forældre var i sin tid bekymrede over, at min lillebror aldrig gad læse. Derfor lavede de en ordning, der gik ud på, at vi fik lov til at købe en bog, hver gang vi havde læst tre. Og det blev lynhurtigt til en konkurrence, så vi kappedes om, hvem der kunne læse mest og dermed score flest Kim-bøger, fortæller han. Amerikansk metervare Bo Skjoldborg fortæller samtidig, at der er ved at være mangel på seriebøger til afløsning for de gamle Kim-, Flemming- og De Fem-bøger. - Drengene i 9-12 årsalderen mangler nogle gode seriebøger. Jeg håber de kommer, for ellers risikerer vi, at de i endnu højere grad holder op med at læse i den alder. Der er godt nok bøgerne Gåsehud, men det en amerikansk metervareproduktion, som bare ikke er godt nok. De får gyset, og bøgerne er også spændende. Men de er flade, uden karakteregenskaber hos personerne. Man kunne eventuelt kaste sig over en klassiker som Michael Endes "Den Uendelige Historie", som de fleste store børn synes er rigtig god, siger Bo Skjoldborg. Men det meste af tiden fortæller han nu bare selv. Og han er ikke nogen god fortæller, siger han. Hans børn lytter og digter med til historier, der bare dannes i hovedet om "da far var barn" eller "da jeg gik i skole" eller "i gamle dage". Det er ikke de store berettermodeller, man behøver tage i brug, hvis man vil fange børnenes interesser. Som regel er det alt rigeligt, at man siger: "vil I høre en historie om..." - Både ved at læse højt og selv fortælle, giver man et lille puf til at blive en stabil læser, og det gavner børnene meget senere hen, siger Bo Skjoldborg.