Skriveværksted med ung succesforfatter

10 til 13-årige kan få sig nogle gode skrive-hints

10-13- årige kan få hjælp samt tips og tricks til at skrive historier, når forfatteren Nicole Boyle Rødtnes holder skriveværksted på biblioteket.

10-13- årige kan få hjælp samt tips og tricks til at skrive historier, når forfatteren Nicole Boyle Rødtnes holder skriveværksted på biblioteket.

AALBORG:Kreative forfatterspirer med noget på hjertet får chancen for at lege med sproget og få hjælp, tips og tricks til at skrive historier, når forfatteren Nicole Boyle Rødtnes 3. og 4. oktober holder skriveværksted for de 10-13-årige på hovedbiblioteket.

Computere, blyanter og kuglepenne står klar, og forfatterspirerne får den sidste aften mulighed for at invitere venner og familie til hygge og oplæsning.
Nicole Boyle Rødtnes er 26 år og uddannet cand.mag. i dansk med profil i kommunikation og har endvidere gået på Forfatterskolen for Børnelitteratur. Hun har udgivet syv bøger for børn og unge og er blandt andet kendt for fantasy-serierne ”Skeletter i skabet” og ”Medaljonen” samt den anmelderroste ungdomsbog ”Bitchen imellem os”. Hun har modtaget legater fra Statens Kunstfond og Statens Kunstråd og var med til at stifte foreningen Håbefulde Unge Forfattere.
Nicole Boyle Rødtnes er en erfaren skriveunderviser, der blandt andet har holdt skrivekurser og workshops på flere biblioteker og skoler.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.