Mariagerfjord

Skrot-patruljen blev pænt modtaget

Mariagerfjord Kommune har bedt 18 rodehoveder om at få ryddet op - kun enkelt har meddelt, at han allerede er godt i gang

Mariagerfjord Kommune skal være landet reneste. Det er i hvert fald politikernes mål, men så er der nogle rodehoveder ude i det åbne land, der skal hjælpe til. Indsatsen mod skrot i det åbne land, som kommunen kalder kampagnen, blev vedtaget i september, og siden har to kommunale medarbejdere været på besøg på 18 ejendomme, der på forhånd havde fået brev om, at skrot-patruljen ville dukke op. Målet er at få ryddet op, så hele kommunen kan fremstå pæn og ryddelig og for at undgå, at der er områder, hvor forfaldet får lov at snige sig ind. I første omgang forsøger kommunen ad frivillighedens vej med aftaler og tidsfriser, men overholdes de ikke, kan man følge op med påbud. Overholdes de heller ikke, kan man anmelde folk, der roder, til politiet, som så igen kan udstede tvangsbøder. Rodehovederne får imidlertid fred julen over, men i det nye år, tager miljømedarbejderne en ny runde hos de 18 for at tjekke, hvordan det går med nytårsforsætterne.