Trafikulykker

Skubbet gennem tunnellen af en lastbil

Lastbilchauffør kørte 350 meter med personbil hængende på køleren.

Ved et rent held slap alle involverede i aftes uskadt fra et usædvanligt uheld ved nedkørslen til Limfjordstunnellen i det nordgående spor. Uheldet skete, da en lastbil på vej ned i tunnellen fra Kridtsvingetunder et vognbaneskift påkørte en personbil på venstre bagskærm. Ved sammenstødet drejede personbilen en kvart omgang rundt og blev hængende foran på lastbilen. Lastbilchaufføren opdagede ikke påkørslen og fortsatte ned gennem tunnellen og første efter 350 meter standsede, fordi han troede lastbilen var punkteret. Først da han steg ud fra førerhuset fandt han personbilen hængende foran på lastbilens kofanger. - Føreren af personbilen var meget rystet, men selvfølgelig lettet over, at der ikke var sket mere, siger vagthavende hos Aalborg Politi. På grund af ulykken var trafikken spærret i to spor i det nordgående rør i omkring en halv time, før vejbanen igen var ryddet. palle.jensen@nordjyske.dk