Kriminalitet

Skud affyret mod bil i Kalundborg

Politiet blev kort før klokken 20 kaldt ud til en skudepisode i Kalundborg, skriver lokalt medie.

Ved en rundkørsel er i Kalundborg er der blevet affyret skud fra et køretøj mod et andet.

Det skriver det lokale medie TV-Kalundborg lørdag aften.

Klokken 19.50 blev politiet kaldt ud til en skudepisode, og kort efter afspærrede man området omkring rundkørslen ved den lokale Meny.

Endnu er flere spørgsmål ubesvarede omkring skyderiet herunder motiv, og hvem der er involveret.

Det skriver det lokale medie.

- Vi ved, at der er affyret en række skud fra et køretøj mod et andet, men vi ved endnu ikke, hvad der er ramt, siger indsatsleder ved Midt- og Vestsjællands Politi Jacob Trøst til TV-Kalundborg.

- Vi har fundet nogle patronhylstre på nuværende tidspunkt og leder videre.

Der er blevet set flere patruljer i området med blandt andet hunde.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst