EMNER

Skud mod danskere

{ KØBENHAVN: Et hold danske soldater, der deltager i den civile genopbygning af Afghanistan, blev fredag beskudt under en opgave i den uroplagede sydlige Helmand-provins. Ifølge Hærens Operative Kommando (HOK) blev holdet af danske soldater beskudt med håndvåben, da soldaterne var ud for at se på en bro. Soldaterne gik i dækning og trak sig derefter tilbage. Ingen kom til skade ved angrebet. I takt med at den danske bataljon trækkes tilbage fra Irak, vil Danmark til august øge styrken i den sydlige afghanske provins med 200 soldater, så det samlede antal bliver op mod 640. /ritzau/