Politi

Skud mod politistationen i Vejen

ESBJERG:Ukendte gerningsmænd affyrede fredag morgen flere skud mod politistationen på Banegårdspladsen i Vejen og dens parkerede patruljevogne. Ingen blev ramt. - Der var to kolleger indenfor, da der blev skudt mod ruderne i politistationen. Det ser vi på med dybeste alvor, siger vagtchef Jesper Hansen i Esbjerg. De to politimænd hørte bragene og så tre mænd forsvinde gennem et hegn. /ritzau/