Skud ramte benzintank

København 14. juni 2003 08:00

KØBENHAVN: En person affyrede i går under et slagsmål i København et skud, som ramte en bil, oplyser den centrale vagtleder for kriminalpolitiet i København. Slagsmålet fandt sted ved Dybbølsgade 64 på Vesterbro i København og udviklede sig over middag til, at en af de involverede personer affyrede et skud med en pistol. Skuddet ramte en bils benzintank, der derefter lækkede benzin, oplyser politiet. Ingen personer blev ramt under skyderiet. Københavns Politi havde umiddelbart efter skudepisoden ingen anholdte og kendte ikke til baggrunden for opgøret. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...